United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGURD. Bedst, ifald det kunde føje sig. ØRNULF. Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; ramme hug har ingen før skiftet med gamle Ørnulf. Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til at vælge de vilkår? ØRNULF. Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes.

Men nu den sag med Gunnar, sig mig, Ørnulf, tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt? ØRNULF. Det jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede.

Man havde overdraget Zina at ordne denne Sag, og da begge Søstrenes Helbred var stærkt nedbrudt, gjaldt det saa hurtigt som muligt at finde gode Kautionister. Repin maatte tage én af Søstrene paa sin Kappe; men han maatte ogsaa sørge for at skaffe en Kautionist til den anden.

Efter at hun havde gjort Zinas og senere Georgs og Andreys Bekendtskab, var hun bleven en varm og ivrig Beundrer af deres Sag; men der er et stort Spring herfra og til at blive en virksom Tilhænger, som altid er rede til at sætte noget af sig selv ind paa Sagen. Tania gjorde nu dette Spring, Krisen var kommen, i

Det er en anden Sag,“ sagde David. „Min er ingen Tro, men en Fremtids Vision, baseret paa et solidt Fundament af faktiske Kendsgerninger.“ „Den samme Sauce, min kære Ven, kun i en lidt nyere opspædt Form,“ svarede Andrey. „Heller ikke du kan lade være med at idealisere, hvad du holder af; kun gaar dine Interesser i en anden Retning. Vi er stærkt knyttede til vort Folk, det er du ikke.“

Aa, hvis det ikke er andet, saa behøver du ikke at ængstes for det,“ svarede Andrey. „Det bliver min Sag at tage mig af dem derinde og forhindre dem i at blande sig i Ting, som ikke vedkommer dem.

Det er bedre ikke at lege med Ilden! Jeg synes, at Øjeblikket nu er der til at forsvinde udenlands for en Tid! Det er for Resten om den Sag, jeg ønsker at tale med dig.“ Andrey rystede energisk paa Hovedet. „Vær ikke alt for hastig med dit Afslag!“ sagde den gamle. „Lad mig først faa talt ud!

SIGURD. Men Gunnar er min fosterbroder; fred og venskab har vi svoret hinanden. Både i strid og i fredsomme kår har vi fristet lykken tilhobe og han er mig kærest af alle mænd; hærfærd huer han ikke, bold han end er; nu godt, mig kender I alle, om mig ved I, at jeg ikke ræddes for ufred; men her står jeg frem, Ørnulf, og beder om forlig for Gunnar. Gør mig til vilje i denne sag!

Religionens og moralens sag blev talt af modne møer og matroner, og husligheden prist af unge koner, mens De stod ensom, lig en fugl tag. Og da sladderen til slut var steget til thevandsbakkanal og prosasvir, da skinned De som sølvet, vægtigt præget, imellem stemplet kobber og papir.

GREGERS. Og du, som har lagt stort et arbejde i dette. HJALMAR. Det var denne udsvævende Relling, som fik mig til det. GREGERS. Relling? HJALMAR. Ja, det var ham, som først gjorde mig opmærksom mit anlæg for en eller anden mærkelig opfindelse i fotograflen. GREGERS. Aha, det var Relling! HJALMAR. Å, jeg har været inderlig lykkelig over den sag.