United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGURD. Bedst, ifald det kunde føje sig. ØRNULF. Der er min hånd. Du er en ypperlig kæmpe; ramme hug har ingen før skiftet med gamle Ørnulf. Lad det være de sidste sværdhug, der skiftes mellem os to. Og hermed byder jeg dig selvdømme i den sag, der er os imellem; er du villig til at vælge de vilkår? ØRNULF. Det er jeg, og ret nu skal tvisten jævnes.

Jeg var inderlig ked og træt af hele mit elendige Liv, at jeg fandt det ikke Møjen værd at kæmpe længer, forat beholde det. Modgangen havde taget Overhånd, den havde været for grov; jeg var mærkelig ødelagt, ganske som en Skygge af, hvad jeg engang var.

HUSKARLEN. Brystpladen, som de kalder for Herlof Hyttefads. EJNAR HUK. Den er for god til dig; se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; hæng pladen den, fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange. FRU INGER. Hvad vil du? FRU INGER. Lad os se! Hvad kan det gælde? Fra ham! Og her i landet Han kommer hid i denne nat. Ja, gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.

Var det ikke bedre alligevel, at De først lod ham kæmpe sin smertens kamp til ende? GINA. Å, det får han gøre bagefter. Først og fremst vi stagget barnet. Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvorfor vil ikke far vide af mig mere? GREGERS. De skal ikke spørge om det, forinden De er ble't stor og voksen.

Jeg sagde til mig selv, at om jeg fik Mad nu, vilde mit Hoved blive forstyrret igen, jeg vilde den samme Feber i Hjærnen og mange vanvittige Påfund at kæmpe med. Jeg tålte ikke Mad, jeg var ikke således anlagt; det var en Besynderlighed ved mig, en Særegenhed. Kanske blev der en Råd til Husly, når det led Kvælden.

Ingen af vore Mænd vil nu holde sig tilbage, men de vil kæmpe som vilde Dyr! Vil du straks i Morgen tidlig gaa til vor Ven og sige, at Bomberne maa være rede til Klokken seks Eftermiddag. Til den Tid er du der med Vognen og bringer alt hen paa det aftalte Sted. Jeg selv maa nu af Sted til Hovedkvarteret!“

HEDVIG. Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen tidlig? Traf du ham, mor? GINA. Nej; men jeg hørte, han havde været indom og fåt Relling med sig. GREGERS. Er De viss det? GINA. Ja, portkonen sa' det. Molvik var også gåt med, sa' hun. GREGERS. Og det nu, da hans sind trænger hårdt til at kæmpe i ensomhed-! Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!

Men vær du tryg, jeg skal dølge den for alles øjne, og aldrig skal jeg røbe, hvad du her har sagt mig. THOROLF . Alt er rede til gildefærden! DAGNY. Kom da, Sigurd, du ædle, djærve kæmpe! SIGURD. Rolig, Dagny, rolig! I din makt står det nu, om færden skal endes med fred eller mandefald! Udgangsdøren er i baggrunden; mindre døre sidevæggene.

Andrey hørte op med at kæmpe sig frem og lod sig viljeløst, føre med af Strømmen, ogsaa hans Ansigt blev træagtigt.

Flittigt gik hornet rundt, og allehånde stærke løfter blev svorne. Jeg svor at føre en fager fra Island når jeg rejste; Gunnar svor det samme som jeg og gav drikken til Hjørdis. Da tog hun ved hornet, stod op og gjorde det løfte, at ingen kæmpe skulde eje hende til viv, undtagen den, som gik til hendes bur, dræbte hvidbjørnen, som der stod bunden ved døren, og bar hende bort sine arme.