United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


GUNNAR. Hjørdis! SIGURD. Ej skal det siges Gunnar , at han har forspildt sin hæder ved denne gerning. Det lykkes ingen at ægge mig mod Ørnulfs frænder! Hm, sig mig, Sigurd, kan dit skib sejle med al slags vind? SIGURD. Ja, når det styres med kløgt. Sigurd, lad os fare herfra endnu ikvæld! SIGURD. Nu er det for sent; det var dig selv, som

HJØRDIS. Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle, det at Sigurd kunde hædres ved dig; ej ? DAGNY. Nej, Hjørdis, men HJØRDIS. Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det godt at være, hvor striden brændte som stærkest; har du ikke? Nej, nej! HJØRDIS. Har du da været ræd av sind, at Sigurd voldtes skam derved? Hjørdis, Hjørdis!

Hvi bryder du min glemsel og min hvile, jeg søge dig med truslers hvisken og værne om min dyrekøbte hæder? CATILINA. Ah, denne røst ! Jeg aner og jeg mindes SKYGGEN. Hvad er tilovers af min herskermagt? En skygge som jeg selv; ja, knapt en skygge. Vi begge sank i grav og blev til intet. Dyrt købtes den; dyrt, dyrt var den erhvervet.

Den, jeg vil vælge, ikke finde sig i at sidde i ringe kår; ingen hæder tykkes hende høj, at hun jo higer efter den; i viking hun villig følge mig; hærklæder hun bære; hun ægge mig til strid og ikke blinke med øjnene, der sværdene lyner; thi er hun ræd av sind, da times mig liden hæder". Ej sandt, talte Sigurd? Det gjorde han men Ha, du mener at ?

Tilbage vil jeg mane den gyldne alder, da hver Romer glad gav livet hen for fædrelandets hæder, og ofred gods og arv for folkets lykke! LENTULUS. Du sværmer, Catilina! Det var ikke sådan vi mente det. GABINIUS. Hvad nytter os at genoprette hine gamle tider med deres tåbelige enfold? NOGLE. Nej! Magt fordrer vi ANDRE. og midler til at føre et frit og sorgløst liv! MANGE STEMMER. Ja, det er målet!

Du søger dit igennem håbløs kamp; og kampen avler undergang og død. CATILINA. Men også hæder og et evigt navn! , kvinde! Stolt og skøn er denne time; min barm er døv for dine hæse skrig. AURELIA. Min Catilina ! O, Aurelia! AURELIA. Hvad er påfærde? Denne larm i lejren . Hvad går her for sig? CATILINA. Dig jeg kunde glemme! Hvad vil din skæbne vorde ? Vakler du alt i dit høje forsæt, Catilina?