United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
EGIL. Der foran på den sorte hest! Fader, fader! Nu er Hjørdis visselig død! ØRNULF. Det er vel så, Gunnar; og på hende havde jeg mere at hævne end på dig. Dyrt blev mødet for os begge; der er min hånd; fred og forsoning! GUNNAR. Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!
Uagtet han endnu levede, var i fuld Besiddelse af sin aandelige og fysiske Kraft, havde han en besynderlig, næsten haandgribelig Følelse af at være en død Mand. Det var med en fremmeds rolige, lidt medlidende Overlegenhed, at han tænkte paa alle dem, der stod ham nær, og paa alt omkring sig. Hele hans Liv laa i dets mindste Enkeltheder saa mærkværdig klart for ham.
„Naa, endelig mødes vi!“ sagde Boris med et uhyggeligt ironisk Smil. „Du havde nok ikke tænkt at skulle træffe mig!“ „Nej, det havde jeg ikke,“ svarede Andrey, „for jeg troede, at du var død!“ „Det er vi ogsaa; men vi kom for at holde dig med Selskab, og Zina sender dig Brev. Kan du kende Botcharov? Han har taget en Ligdragt paa bare for Kommers! Men du kan godt komme til at se ham!“
„Jeg antager ikke, du mener, at hans Ønske er bindende for os?“ svarede Andrey. „Nej, selvfølgelig ikke!“ svarede Zina bestemt. „Men i ét Punkt har Boris Ret,“ fortsatte hun. „Du maa ikke længer tage Del i Affæren! Du har gjort alt, hvad du paa nogen Maade kunde: at blive her længer, vilde for dig være den visse Død.“ „Det samme kan siges om dig!“ mente Andrey.
Der var nogen billeder igjen efter hende, og der hadde staat et litet stykke om hende i aviserne. Og der var en mor og nogen søstre, som sørget over sin Jenny den virkelige hadde de aldrig kjendt og de visste ingenting om hendes liv og hendes død. Der var de andre de stirret fortvilet efter den Jenny, de hadde kjendt de visste noget, men de forstod ingenting .
Gamlingen en snaksom Kvel havde, som en Bagatel, ogsaa vidst ham at berette, at Mylord, den unge Naade, havde selv, ei mange Dage efterat jeg var forsvundet, sig personligen indfundet for at trøste og at raade Staklerne, som sad tilbage. Bedstefader, ved at mede, havde i den øde Rede skaffet sig og Drengen Brød hele ti Aar til sin Død.
Jeg havde rullegardinerne nede for begge mine vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg, at solen skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke. Jeg så menneskene gå på gaden og le og snakke om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. Jeg syntes, at hele tilværelsen måtte stå stille ligesom under en solformørkelse. GREGERS. Slig følte jeg det også, da mor var død.
Det var oppe i Borghesehaven, at Gram hadde kommet bort til ham. Etpar dage efter begravelsen. Han hadde sittet der i solskinnet. Han var saa træt. Det var han, som hadde maattet ordne med det altsammen og gi de nødvendige forklaringer til alle kanter i anledning undersøkelserne om selvmordet, begravelsen til fru Berner hadde han skrevet, at hendes datter var pludselig død av hjerteslag.
„Jeg skulde skynde mig!“ svarede Vatajko aandeløst; thi ham var det, der nu styrtede ind i Stuen. „Og Bomberne? Har du bragt dem i Sikkerhed?“ spurgte Andrey. „Nej, nej! Der er sket en frygtelig Ulykke! Vor Ven er saaret, maaske død. Ved Middagstid har der fundet en Eksplosion Sted i hans Hus. Da vi kom med Vognen, saa vi alle Vinduer og Døre sprængte.“ „Og Bomberne?
Det uventede Angreb drev Gendarmerne tilbage, og det lykkedes hende ved at affyre Skud paa Skud at holde dem borte i flere Minutter, indtil hun selv blev truffen af en Kugle i Hovedet. Hun døde i det Øjeblik, Vasily kom løbende til Undsætning. „Hvilken Helt hun var, denne unge Pige! og hvilken smuk Død!“ udbrød Andrey begejstret.
Dagens Ord
Andre Ser