United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans tekst om aftenen var „Den forlorne søn.“ I begyndelsen av prækenen talte han om lignelsen i sin almindelighet og sa at alle beretningene i det femtende kapitel av Lukas evangelium viser os Guds naade imot den fortapte synder, derfor kaldes hele kapitlet det store naadens kapitel.
For det andet talte han om Guds naade imot barnet borte i det fremmede land. „Gud elsker dig selv om du er en forloren søn,“ sa han. „Som en mor ikke ser paa sit barns ydre utseende det er dog hendes barn saaledes ser ikke Gud paa os om vi er store og stygge syndere, han elsker os allikevel med en evig kjærlighet.“
For da kom de saa langt bort fra hinanden. For han snakket om kjærlighet, men hendes kjærlighet saa ikke ut saan, som han trodde. Og hun kunde ikke forklare den med ord. Hun bare klamret sig til ham og det var ingen naade og ingen fyrstelig gave. Det var bare en liten fattig, tiggende kjærlighet, og han skulde ikke takke for den, men bare holde av hende og ikke si nogen ting .
Altid snøvled den Franzos: «Eders Naade, den Matros ganske sporløst er forsvunden, som en Steen, der gaaer til Bunden; Drengen ude var og foer siden han var nævestor; Fremmede Gud veed hvorfra alt forlængst i Huset boede: Moer og Datter, stille Kvinder; artige bevares ja! særligen for Britterinder; men, naar Alt han skulde sige, som han i sit Hjerte tro'ede, var hans Mening: ei saa lige de hinandens Ord forstode.»
Man vilde vist nok ogsaa vise Naade imod dem! Guvernøren, fortaltes der, var personlig stemt for Mildhed og ventede kun paa Ordrer fra St. Petersborg. Men hverken Andrey eller hans medsammensvorne delte disse Forhaabninger; de havde deres sikre Meddelelser fra selve Fjendens Lejr.
Og saa forstod jeg, at jeg kunde ikke undvære dig og saa blev jeg din. Var det nogen naade? Naar jeg ikke kunde slippe dig?» «Det er jo det Jenny at du kom til at elske, mig slik som jeg kalder en ufattelig naade.» Stum smøg hun sig ind til ham. «Du unge deilige Jenny liten .» «Jeg er ikke ung Gert. Da du traf mig, var jeg begyndt at bli gammel allerede, og jeg hadde aldrig været ung.
Gamlingen en snaksom Kvel havde, som en Bagatel, ogsaa vidst ham at berette, at Mylord, den unge Naade, havde selv, ei mange Dage efterat jeg var forsvundet, sig personligen indfundet for at trøste og at raade Staklerne, som sad tilbage. Bedstefader, ved at mede, havde i den øde Rede skaffet sig og Drengen Brød hele ti Aar til sin Død.
Beretningen om den forlorne søn viser os +Guds store naade imot et ulydig barn+. Han talte først om Guds naade imot barnet hjemme i faderhuset. Hvor stort at Herren tok os til barn i daaben, og hvor godt vi hadde det mens vi stod i vor daabspakt var hjemme hos den himmelske far.
Men i Brighton celebrerte, da min Geist hensværmed did, Kjedsomheden just og Synden i brillant illuminerte Slotte nyen Dags Begynden nu ved høje Midnatstid. Der var Adel uden Hæder, herlig Viin foruden Glæder; der var Guld foruden Lykke, Skjønhed uden Uskylds Smykke; Venskab, der saa fast bestaaer, som den Hud, en Slange kaster; Oldinge med Ungdoms Laster, Ynglinge med hvidnet Haar deres foraarsløse Sommers visne Græs og Syndens Blommers tørre henforbrændte Straa, som en tidlig Død skal slaa. Blinket af dens damascerte blege Lee var i matte udfortærte Ungdomsøjne alt at see. Guldlorgnetterne ei skjule kunde disse dødsenshule, hvoraf Flamme kun frembrød (Flammer, som et Lavas, dulgte) naar paa grønne Bord de fulgte de Guineer, som rullerte til Perdu'et atter lød. Fløjelssvøbte, dekorerte, perle- og demantbesaa'de, overstrøede med bijoux og Braceletter (Oh, Hans Høihed, Hendes Naade! O, his Lordship and her Grace, trinende i en Française!) vandred Tyveaarsskeletter om som Døde paa de straalende Banketter, paa en Hertugindes Bal. ...Ha det herlige Orchester blandt de høifornemme Gjæster, mylrende i Hundretal, mægter ikke at fremkalde ved Musiken
Og desuden Beachyhead ei af Stort og Lidet veed. Linjeskibe eller Baade, Joller eller Men of war' er svæve paa dets Stormkasts Naade, magtesløse mod dets Vrede, som det Støvfnug Løven karer op i Røg fra Ørknens Grund, og som farer ud og ind af Dyrets hede vide, flammerøde Mund. Se histud mod Vest!
Dagens Ord
Andre Ser