United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pludselig springer han op og bander; han rykker baglænds ud i Gaden og får Øje på en Mand, en voksen Mand med rødt Skjæg, som lå udaf et åbent Vindu i anden Etage og spytted ned i hans Hoved. Den lille græd af Vrede og bandte vanmægtigt op mod Vinduet, og Manden lo ham ned i Ansigtet; der gik måske fem Minutter på den Måde. Jeg vendte mig bort, for ikke at se Guttens Gråd.
Øinene var klare og blaa; de kunde baade straale av munterhet og gnistre av pludselig vrede. Saa rettet han sig op igjen, trak forretningsmæssig paa skuldrene, som om han mente det vel var bedst at se til at komme gjennem dette forbistrede arbeide paa en skikkelig maate.
Dette var mere, end Tania kunde holde ud; hun rejste sig med et Sæt og sagde med en af Vrede dirrende Stemme: „Nej, Andrey, nu kan det være nok!“ Ogsaa han var sprunget op og stod og støttede sig med den ene Haand til Bordet, hans Ansigt var blegt og havde et lidende, sørgmodigt Udtryk. „Sig mig dog, Andrey,“ begyndte hun, „hvorfor har du i den senere Tid været saa forandret over for mig?
Går du også med slige tanker? GUDMUND. Ja vel gør jeg; men kongens vrede ; jeg er jo en fredløs mand KNUT. Ej, det skal du lidet agte. Der er jo ingen her, uden fru Margit, som véd besked om det endnu; og så længe jeg er din ven, så har du en, du fuldt kan lide på. Hør nu bare MARGIT. Mere tør jeg ikke sige dig. SIGNE Da vil jeg være ærligere mod dig. Men svar mig først på ét. MARGIT. Om dig?
Angst, Frygt ja selv Vrede, Had og Sorg var glemt maatte vige for noget, der var endnu stærkere og voldsommere, noget, som ikke var til at beskrive, og som var mere end Enthusiasme, mere end Beredvillighed til at lide alt. Det var en fortærende Længsel efter et Martyrium en Følelse, han aldrig før havde forstaaet, men som i dette Øjeblik brød frem i ham.
Netop naar den gribes skal, vægtforøges dens Metal, som om alle Dybets Kræfter halende sig hænge efter, som om Afgrundsslanger knytte sig om deres vundne Bytte med fortvivlet Kraft og Vrede om den sjunkne Kirkeklokke, der er bleven deres Flokke altforlængst et hævdet Rede.
Jeg skal vise den Konstabel, hvad det vil sige at kalde mig Tosken! Dermed vendte jeg om og løb tilbage. Jeg følte mig blussende hed af Vrede. Nede i Gaden snubled jeg og faldt, men jeg ændsed det ikke, sprang op igen og løb. Nede ved Jærnbanetorvet var jeg imidlertid ble ven så træt, at jeg følte mig ikke istand til at fortsætte helt ned til Bryggen; min Vrede havde desuden taget af under Løbet.
Hans arm laa saa haardt under hendes bryst, og han kysset hende saa knugende og voldsomt, at hendes hjerte tok til at slaa sterkt og ræd. Og hun følte vrede mot sig selv, fordi hun ikke kunde la være at være bange. «Kjære gutten min,» hvisket hun i mørket, fordi hun vilde tvinge sig selv til at være rolig. «Vent litt,» hvisket Helge, da hun vilde tænde.
Og jeg rejste mig og lagde mig igen, tog Skoene på og drev omkring i Mørket og lagde mig påny, kæmped og stred med Vrede og Frygt til hen på Morgenstunden, da jeg endelig faldt i Søvn. Det var lys Dag, da jeg slog Øjnene op, og jeg havde Følelsen af, at det led henimod Middag. Jeg trak Skoene på, pakked atter Tæppet ind og begav mig tilbage til Byen.
De kunde vel ikke forstaa, hvordan en slik mor følte, naar hun saa barna bli store og gli fra hende at hun kunde reise sig i trods og vrede mot selve det ubønhørlige liv, som var slik, at en mors smaa barn blev store og ikke mere syntes, hun var alt for dem, som de var alt for hende i al evighet . Jenny hadde villet holde av Helges mor. Og saa likte hun hende ikke.
Dagens Ord
Andre Ser