United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kalder du det hensynsfuldt, den maaten han har gaat frem paa, for at faa dig paa sit parti! Høfligheten hans du skulde vite du, hvad jeg har lidt som barn som voksen og under det. Naar han stod ret op og ned og saa høflig ut og ikke sa et ord og snakket han saa isende, skjærende koldt og høflig! Takke mig til næsten for mors skriken og skjælden og raseri. Aa!» «Gutten min!» «Aa ja Jenny.
Var det ikke bedre alligevel, at De først lod ham kæmpe sin smertens kamp til ende? GINA. Å, det får han gøre bagefter. Først og fremst må vi få stagget barnet. Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvorfor vil ikke far vide af mig mere? GREGERS. De skal ikke spørge om det, forinden De er ble't stor og voksen.
Straks efter farens død red Bill ind til Mr. Majors i fort Leavenworth og bad om arbeide. Hvad kan en gut i din alder gjøre? spurte Majors. Jeg kan ride, skyte og gjæte, svarte Bill. Men jeg vil helst faa lov til at gaa med et av godstogene Deres som ekstramandskap. Det er voksen mands arbeide det og desuten farlig, svarte Majors tøvende.
Jenny følte sig voksen med et med sympati baade for moren og Berner, og hun trøstet ham veslevoksent: «Jamen du vet da, det pleier at gaa godt. Jeg synes da næsten aldrig de dør av det, du.» Allikevel hadde hun graatt av forlatthet, da hun saa sin mor med det lille nye barnet, som tok al hendes tid og al hendes omsorg.
Hun hadde set, han blev mere voksen og mandig for hver dag det liksom gled av ham, hans usikkerhet; den pludselige nedslaathet kom aldrig over ham nu. Og hun selv blev sikrere, varmere, gladere.
Han forlangte ingen fars myndighet over steddatteren klok og god og naturlig kom han hende imøte. Hun var barn til den kvinde han holdt av, og derfor holdt han av Jenny. Hvad hun skyldte ham, saa hun først helt nu som voksen. Hvor meget sykelig og forskruet han hadde utryddet og bekjæmpet hos hende.
Men jeg kan da ikke gå og være så græsselig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Jeg skønner nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er fars rigtige barn. Hvorledes skulde det gå til? HEDVIG. Mor kan jo ha' fundet mig. Og nu har kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst om. GREGERS. Nå, men om så var HEDVIG. Ja jeg synes, han kunde holde lige meget af mig for det. Ja næsten mere.
Hun sat og hørte de to snakke. Det var aldrig om ting, barnet ikke kunde høre og de sendte aldrig hende ut, naar de var sammen i hendes hjem. Og midt i sit hjertes skinsyke forstod Jenny, der var saa meget, en voksen mor ikke kunde snakke med en liten pike om. Og der vokste op en sterk retfærdighetsfølelse i hende hun vilde ikke være sint paa mor. Men det var vondt.
Det var like selvfølgelig at man skulde ha været i Paris som paa Dronningen en kveld . For saanne var det sgu ingen sak at snakke om selvtillid . En smule kjærlighetssorg i Paris, som hun glemte i Rom, det var vel det værste, hun hadde prøvet . Og saa følte hun sig saa forbaskede kjæk og kry og voksen til at klare hele livet .
Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg må ikke gå med; det er tungt at være den yngste i ætten. Dagny, hil og sæl dig, søster min! DAGNY. Thorolf! Alle gode vætter, du er jo bleven voksen! THOROLF. Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene DAGNY. Ja ja, du siger sandt. I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler. THOROLF. Vilde han bare prøve mig, så