United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun gik. Lidt efter åbnedes Døren påny, og min Værtinde kom atter ind; hun kunde næppe have gået længer end ud Gangen, før hun vendte om. »Det er sandtsagde hun. »De ikke tage det ilde op; men jeg har vel lidt tilgode hos Dem nu? Var det ikke tre Uger igår, siden De kom? Ja, jeg mente, det var .

Jeg faldt atter sammen efter min lange nervøse Ophidselse og begyndte påny at føle den tomme Susen i mit Hoved. Jeg stirred ret frem, holdt Øjnene stive og ud for mig henimod Elefantapoteket. Sulten rased rigtig stærkt i mig da, og jeg led meget.

Var der altså intet godt i disse Blade? Jeg løb dem igennem påny og løste straks mine Tvivl; jeg fandt storartede Steder, rigtig lange Stykker af stor Mærkværdighed. Og der jog mig atter gennem mit Bryst den berusende Trang til at tage fat igen og mit Drama færdigt. Jeg reiste mig og gik til Døren, uden at agte Værtens rasende Tegn til mig om at fare stille frem.

O, dåre, som jeg er, med mine anslag! Jeg knuse vil hint øglerede, Roma, og Roma er alt længst en sunken grushob. Der kommer de! End er der kække mænd iblandt dem dog. Hvad liflig klang i stålet! Hvor lystet klirrer skjolde mod hinanden! Det tænder ilden op i mig påny; afgørelsen er nær, den store stund, som løser alle tvil. Jeg hilser stunden!

»Ja, det forstår jeg nokatbrød jeg, skønt jeg i Virkeligheden ikke forstod nogen Ting mer. Jeg forsøgte påny at klare dette lille Regnestykke, som jeg for nogle Måneder siden kunde have talt op et Minut; jeg sveded stærkt og tænkte over disse gådefulde Tal af alle Kræfter, og jeg blinked eftertænksomt med Øjnene, som om jeg studered rigtig skarpt denne Sag; men jeg måtte opgive det.

Den sidste Artikel, som jeg havde havt meget Rænd for og sat meget Håb til, var allerede bleven mig tilbageféveret af Redaktøren, og jeg havde tilintetgjort den straks, vred, fornærmet, uden at læse den igennem påny. For Eftertiden vilde jeg forsøge med et andet Blad, forat åbne mig flere Udveje.

Og jeg rejste mig og lagde mig igen, tog Skoene og drev omkring i Mørket og lagde mig påny, kæmped og stred med Vrede og Frygt til hen Morgenstunden, da jeg endelig faldt i Søvn. Det var lys Dag, da jeg slog Øjnene op, og jeg havde Følelsen af, at det led henimod Middag. Jeg trak Skoene , pakked atter Tæppet ind og begav mig tilbage til Byen.

Jeg foresatte mig ikke at til ham igen, førend jeg kunde tage med et Arbejde, som jeg var helt tilfreds med, som kunde forbause »Kommandøren« en Smule og ham til at anvise mig ti Kroner uden et Øjebliks Betænkning. Og jeg gik hjem igen og tog fat min Skrivning påny.

Eders husbond mødte mig med horn og krus; han åbned for mig både dør og porte; men øde tykkes mig eders hus; hallen er mørk; mine venner er borte. Nu godt; jeg stiger påny til fjelds. GUDMUND. Mit sind er ej som en træls. Nu tykkes mig livet en uselig gave; Jeg agter det fast for intet værd. Skrinlagt har I alt, hvad der var mig kært; mit fagreste håb jeg måtte begrave. Farvel da, fru Margit!

Jeg gjorde en Afstikker nedom Vandspringet ved Basarhjørnet og drak en Slurk Vand, gik påny, drog mig frem Fod for Fod, tog mig Tid til lange Ophold ved hvert Butiksvindu, standsed og fulgte med Øjnene hver Vogn, som fôr mig forbi.