United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !


For sidste gang tog Ratje kikkerten og begav sig op paa sin udkigspost. Skulde den infame skøiten være der fremdeles? Vinden var lidt efter lidt gaaet om paa sydvest og var tillige løiet betydelig. Regnet gjorde det heller ikke netop nu, saa at veiret var usædvanlig sigtbart. Ratje laa paa maven som almindelig.

Var det nogen Ting i Verden jeg haded, var det at lægge mig før Klokken tolv om Natten. Ja, ser De der! tog hun altså denne Tur sådan om Aftenerne, når hun ikke havde noget at forsømme med det; hun boed oppe St. Olafs Plads . . . . »Ylajaliråbte jeg. »Hvadbehager?« »Jeg sagde bare Ylajali . . . . Godt og vel, fortsætHun boed oppe St.

Samuels Værtshus laa noget borte fra Stationen, og de fleste rejsende tog deres Forfriskninger i nærmere og bedre Lokaler; men der var dog altid en eller anden, der fandt Vej hen til ham. Han gjorde derfor sine Forberedelser til Modtagelsen, tørrede Bordene af, inspicerede Snapsbeholdningen, som stod i en lang Række Flasker langs Væggene, og placerede sig derpaa selv bag Disken.

Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja ? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte . LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.

Jeg tog mit Manuskript op af Lommen, holdt det tæt ind til Øjnene, forat se, og gennemløb den ene Side efter den anden. Tilsidst blev jeg træt og stak Papirerne i Lommen. Alting var stille; Sjøen som et blåt Perlemor henover, og Småfuglene fløj tause forbi mig fra Sted til Sted. En Politikonstabel patroullerer et Stykke henne, ellers ses ikke et Menneske, og hele Havnen ligger tyst.

Jeg stak Hånden med Pengene i Lommen, tog i Låsen og gik; jeg hørte, at jeg sagde Godnat, og at Betjenten svared. Jeg var kommet et Par Skridt bort fra Trappen, da Butiksdøren blev revet op og Betjenten råbte efter mig. Jeg vendte mig om, uden Forundring, uden Spor af Angst; jeg samled blot Pengene sammen i Hånden og beredte mig at give dem tilbage.

Vi er komne hertil fra en anden Side,“ sagde hun, slap hans Arm og forsvandt i en mørk Port. Her tog hun sin elegante Hat af, bandt den ind i sit hvide Lommetørklæde, trak Handskerne af og kastede et Tørklæde over Hovedet, som hun knyttede under Hagen paa samme Vis som de russiske Bønderkoner. I

»Uf, nu kommer Pigen snartsagde hun. Dette var det første, hun sagde. Jeg forstod denne Hentydning og rejste mig. Hun tog efter Kåben, som forat klæde den , men betænkte sig, lod den ligge og gik bort til Kaminen. Hun var bleg og blev mer og mer urolig.

Al deres medfødte gutteondskab tog fart, og mens bugserbaaden halte ind paa dem, saa det høist kunde vare et minut endnu, brugte de dette minut til at varpe overbord aarer og øskar, tofter og tiljer. Alt som løst var slang de bortover sjøen saalangt de orket. Sogningen stod og saa paa ødelæggelsens vederstyggelighed og bandte saa blaa luen stod ham ud af halsen. Hu! Han skulde lære de banditterne!

Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.