United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Reierson er borte, men ikke for evig. Vi skal møte ham i dommen,“ sa taleren. Tilslut talte han nogen inderlige trøstens ord om opstandelsens evige haab til den efterlatte hustru og barn. Der var dyp sorg og graat i forsamlingen da pastor Skarping avsluttet sin tale.
CATILINA. Ja, du har ret; jeg føler det så vel. Og dog, jeg kan mig ej fra larmen rive. En evig uro gærer i min barm; Kun livets tummel mægter den at stille. AURELIA. Er din Aurelia dig ikke nok, formår hun ej din sjæl tilfreds at stille, så åbn dog hjertet for et venligt ord, en kærlig trøst ifra din hustrus læber.
For det andet talte han om Guds naade imot barnet borte i det fremmede land. „Gud elsker dig selv om du er en forloren søn,“ sa han. „Som en mor ikke ser paa sit barns ydre utseende det er dog hendes barn saaledes ser ikke Gud paa os om vi er store og stygge syndere, han elsker os allikevel med en evig kjærlighet.“
Arrangementsspirevippen blev evig ulykkelig og alle de andre samlet sig om hende og tigget og bad hende om at tage tiltakke. Det var ganske som et cirkus med pantomime. Det kunde varet længe, hvis ikke pokker var faret i mig. «Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har jo været her før, saa I kan vise de andre herskaberne veien,» sagde jeg og lettet paa huen.
Den havde kostet mig min ro i livet; på fred i graven gav for den jeg afkald. Og nu vil du med en forvoven hånd frarive mig, hvad end jeg har tilbage! Er der ej veje nok til store værker? Hvi vælger du just den, som jeg har valgt? Min magt nedlagde jeg i livet alt. Mit navn, så tænkte jeg, skal evig stå, ej venligt glimtende som stjernens øje, nej, som et lyn på nattehimlen fæstet!
Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke mærke med, at jeg Jeg meldte dig jo nylig, at din frænde Den friskeste urt kan dø i tiende led imens GUDMUND. Det er syv år siden vi sidst sås. MARGIT. Tilvisse, det må være længere siden. MARGIT. Hel selsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes min en evig lang tid siden jeg var barn. Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang.
«Jeg synes, du skulde forhindre denslags. Blandt andet fordi du vet, Ahlin har ikke raad til slikt.» «Kommer det mig ved da! Naar han er forelsket i mig, saa synes han vel, det er moro.» «Jeg vil ikke snakke om dit rygte engang. Som det blir av disse evindelige historierne dine.» «Nei, det er ikke værdt at snakke om mit rygte. Det har du saa evig ret i saa.
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han bebreidet hende, at hun hadde valgt at dø Jenny, du skulde ikke ha gjort det . Og der vilde komme stunder, da han syntes hun maatte gjøre det, slik hun var . Det var for det ogsaa, at han elsket hende evig saa længe han levet. Bare ett vilde aldrig ske at han ønsket, han aldrig var kommet til at elske hende.
En spurgte: hvor kan ungdomselskov gro, når sjælen luder under velstandsvægten? Den anden spurgte: hvor har elskov liv, når kravet er en evig armodskiv? Forfærdeligt at præke denne lære som sandheds ord, og endda livet bære! FALK. Og hvis det nu gjaldt os? SVANHILD. Gjaldt os? Hvad da? Kan ydre vilkår gøre til og fra?
HJALMAR. Nej, nej, nej; tvert imod. Du må ikke sige noget sådant. Jeg kan da ikke evig og altid gå her og hænge over de samme anstrængende tankerne. Jeg må ha' noget ved siden af, som kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, indskydelsen, ser du, når den kommer, så kommer den alligevel. GREGERS. Min kære Hjalmar, jeg tror næsten, du har noget af vildanden i dig. HJALMAR. Af vildanden?
Dagens Ord
Andre Ser