United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men kom vel ihug, at det er altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor mig ved eders faders salighed. NILS STENSSØN. Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. Men I, som jeg har givet mit ord, sig mig hvem er I? NILS LYKKE. Mit navn er Nils Lykke. Dog vel ikke den danske rigsråd? NILS LYKKE. Jo netop. NILS STENSSØN. Og I skulde ? Det var selsomt.
Se, Styver drømte nu forleden nat, der kom et brev, som var så selsomt kantet FRU STRÅMAND. At drømme sligt er forbud for en skat . Ja, næste dag han blev for byskat pantet. Af disse grunde, kære unge barn, af disse grunde, hentet fra fornuften, ja fra moralen og tildels fra skriften, De indser nu, at slig en meningsskiften må kaldes ganske greben ud af luften. Ja, Gud, jeg er endnu så uerfaren
Selsomt nok, iaftes mig tykkes selv de unge sært forstemte. Min harme blussed op en flygtig stund, da jeg mig følte forurettet, krænket; det gamle blod er end ei ganske koldt; tidt kan det rulle hedt nok gjennem åren. Men krænkelsen er glemt. Jeg fulgte ham, min Catilina, for hans egen skyld; og jeg skal våge over ham med omhu.
Hys; der kommer fru Margit! Lad jer ikke mærke med, at jeg Jeg meldte dig jo nylig, at din frænde Den friskeste urt kan dø i tiende led imens GUDMUND. Det er syv år siden vi sidst sås. MARGIT. Tilvisse, det må være længere siden. MARGIT. Hel selsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes min en evig lang tid siden jeg var barn. Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang.
NILS LYKKE. Så var det. NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Jeg er NILS LYKKE. I er Sten Stures søn, herre! NILS LYKKE. Også på mødrene-side er I adelsbåren. Peder Kanzler har talt usandt, hvis han har sagt, at en fattig bondehustru var eders moder. NILS STENSSØN. Selsomt; vidunderligt! Men kan jeg da også tro ? NILS LYKKE. Alt, hvad jeg siger eder, kan I tro.
NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun så nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, så går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre så sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue på Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.
Did flygter vi og vier ind vort liv til landlig syssel og til fredsom glæde; der skal opmuntre dig en kærlig viv; med kys hun skal enhver din kummer sprede. Men hvorfor blegner du? Du knuger vildt min hånd, og selsomt flammer dine blikke CATILINA. Ve mig, Aurelia; din fryd er spildt; didhen at føre dig formår jeg ikke. Det kan jeg aldrig mer! AURELIA. Du skrækker mig!
Det er ikke sandt! Der er intet selsomt ved ham. Der findes mange, mange, som han! Når Bjørn fortalte mig eventyr, da så alle prinser ud som Nils Lykke. Når jeg sad ensom her i salen og drømte krøniker, og mine riddere kom og gik, allesammen så de ud som Nils Lykke. Hvor det er forunderligt og hvor det er godt at hade. Aldrig har jeg vidst, hvor sødt det var før ikveld.
Dagens Ord
Andre Ser