United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hvorfor skulde jeg elske eders Bønder, der hader og forfølger mine Trosfæller med blindt Barbari, og som maaske i Morgen plyndrer min Faders, en ærlig Haandværkers, Hus og mishandler ham brutalt og grusomt, som de har gjort med tusinde andre stakkels, ærligt arbejdende Jøder?

Georg er den bedste Mand meget bedre end du!“ sagde hun og satte sin lille Finger energisk paa hans Pande. „Men siden den Aften, da du første Gang talte til mig hjemme i min Faders Hus har mit Hjerte tilhørt dig. Og jeg er stadig kommen til at holde mere og mere af dig! Jeg véd ikke selv hvorfor,“ tilføjede hun smilende og saa paa ham med et langt, ømt Blik.

Han følger Jomfruen, der, med udstrakte Arme, som korsfestet, stormer imod sin Faders Dør. » O milagro de DiosEn graahaaret Mand, som, med Jubel i Øjet, medens Ansigtets Træk ikke saa hurtigt kunde give Slip paa sin Forferdelse, aabnede Døren for de Flygtende, og modtog Pigen i sine Arme, raabte jo: »Katharina! O Gud være lovet!» »Hun er en Katharina, og en Brud.

Nu, da hendes Faders Hus ikke længer var sikkert, kunde det maaske vare længe, inden de atter fik Lejlighed til at se hende. Andrey talte forøvrigt næsten ikke med hende, men overlod hende helt til Georg; han selv var optagen af at tale med Helene om Annie Vulitch. Lenas Fortællinger om den unge Pige bestyrkede ham i hans egne Formodninger efter det gode Indtryk, han havde faaet af hende.

Men kom vel ihug, at det er altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor mig ved eders faders salighed. NILS STENSSØN. Glemme det? O nej, det kan I være sikker , jeg ikke skal. Men I, som jeg har givet mit ord, sig mig hvem er I? NILS LYKKE. Mit navn er Nils Lykke. Dog vel ikke den danske rigsråd? NILS LYKKE. Jo netop. NILS STENSSØN. Og I skulde ? Det var selsomt.

Det var sig den ungersvend bold og god; vel kunde han lege gyldne strenge; det klang til bergets inderste rod, hvor hun havde siddet længe. underlig blev hun tilsinde derved; op sprang fjeldets port som en bue; over dalene gud faders fred, og al den herlighed kunde hun skue.

HJØRDIS. Skal du holde det løfte, lån aldrig sværdet til dine brødre. GUNNAR. Hjørdis! Men hæng det heller ikke din faders stuevæg; thi der hænger det hos uhæderlige mænds våben. THOROLF. Sandt nok, Hjørdis, din faders økse og skjold har hængt der i mange år.

DAGNY. Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i buret, og værger sig nok selv. SIGURD. Det tænker jeg med; men du endda; styr din faders færd; våg over alle og over Gunnars hustru! DAGNY. Lid mig. Vel mødt igen! SIGURD. Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt i fare. Hun kommer hid! SIGURD. Hvem? Hvor?

Det være svoret ved min faders navn og ved min moders minde ! Furia, hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt, og marmorhvid, som ligets, er din kind. FURIA. Jeg véd det ikke selv. En ildflod strømmer igennem mig. Sværg! Sværg din ed til ende! CATILINA. Udøs, I vældige, denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: en dæmon lig jeg skal forfølge ham!