United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !


Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt kontorarbeide.

Men der hadde været noget i alt det, som hadde gjort ham godt. Det, at ingen visste hans sorg. Det at den store forklaring, som han visste var den sande den gjemte han hos sig selv. Det hadde sænket hans sorg saa uendelig dypt ned i ham selv. Nu kom han aldrig til at si den til noget menneske. Den var hans egen alene. Og den vilde være den inderste kjerne i hans sjæl i al tid.

Det var sig den ungersvend bold og god; vel kunde han lege gyldne strenge; det klang til bergets inderste rod, hvor hun havde siddet længe. underlig blev hun tilsinde derved; op sprang fjeldets port som en bue; over dalene gud faders fred, og al den herlighed kunde hun skue.

Den inderste Port aabnedes og gav Plads for en Afdeling almindelige Fanger, der skulde ud af Fængslet. De passerede Gangen og blev lukkede ud af den sidste Port, som atter forsvarlig stængedes efter dem. Derpaa laa alt i det tidligere Halvmørke. Nu og da viste der sig ved Døren, der førte ind til Kontorerne, en Konstabel, der raabte Navnene op paa dem, hvis Tur det var til at tage imod Besøg.

Jeg begyndte at hikke af Raseri, og jeg stred af min inderste Sjæl med min Elendighed, holdt rigtig tappert Stand, for ikke at falde om; jeg agted ikke at synke sammen, jeg vilde stående.

En mor tvilte ikke paa, at hun elsket sit barn, ikke paa, at hun vilde det det bedste og handlet til dets vel, ikke paa, at det holdt av hende igjen. Og saa rikelig er naturens naade mot mødrene, at det er mot barnas inderste instinkt at betro sine bitreste og ulægelige sorger til mor. Det er ikke stort andet end sygdom og pengesorger, de faar vite om.

Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnødMen pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fandenbandte han.

Tage ti Troner i Almisse, uden at kunne slynge dem tilbage mod den hemmelige Giver, gramse Ører sammen med begge Hænder, hvor de bødes frem, og beholde dem, bruge dem til Logipenge, trods sin egen inderste Modbydelighed . . . . Kunde jeg ikke atter skaffe tilveje disse ti Kroner en eller anden Måde?