United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men i Helvedes Afgrund gik de arge Djævle og skød Børster over, at det vared så længe inden jeg gjorde en Kapitalsynd, en utilgivelig Synd, for hvilken Gud i sin Retfærdighed måtte støde mig ned . . . . Jeg forstærked min Gang, drev det til værre og værre Fart, gjorde pludselig venstre om og kom ophidset og vred ind i en lys, dekoreret Port.
At gaa ind gjennem den trange port er den eneste maate at komme ind i Guds rike. Der er mange som gaar forbi porten og gaar paa den brede vei til fortapelsen, enten fordi de ikke agter paa porten eller fordi de ikke vil gaa ind gjennem den. Atter andre forsøker at finde en anden vei. De forsøker at stige andensteds over, men om dem sier Guds ord at de er tyve og røvere.
Men om jeg nu gik ind og bad om en Bid Brød? Det var en Strejftanke, et Glimt; det faldt mig virkelig ind. Fy! hvisked jeg og rysted på Hovedet. Og jeg gik videre. I Rebslagergangen stod der et Par elskende og hvisked inde i en Port; lidt længer henne stak en Pige Hovedet ud af Vinduet. Jeg gik så sagte og betænksomt, jeg så ud til at grunde på noget af hvert og Pigen kom ud på Gaden.
Den trange port er skjult for de vise og forstandige, og dog behøver ikke daaren at fare vild. Det er faa som finder den. Det er kun den som har aandens oplatte øie og som vil gaa troens vei som finder den. At komme ind i Guds rike gjennem den trange port og smale vei er vanskelig. Først fordi man faar intet med av sit eget, og andet fordi der er litet selskap. „Der er faa.“
De saa forvildede til alle Sider, og da de kun opdagede en velklædt Herre med en Dame under Armen, løb de hen imod dem, og en af dem sagde hurtigt og stakaandet til Andrey: „Undskyld, min Herre; men De skulde vel ikke have set en Mand løbe?“ „Ud af denne Port?“ spurgte Andrey og pegede paa Rokhalskys Hus. „Ja, netop!“ „Med rødt Skæg og graa Hat?“ „Ja! Nej! det kan være det samme.
Og nu efter dette han kunde ikke slippe hende nu heller han visste det. Nu mindre end nogensinde før . Og han kjendte hende ikke. Hvem var hun, som hadde ham i sin magt hvis hadde han været i tre aar med hver eneste tanke .» Og det var rædsel, og det var raseri, som drev ham, mens han jaget tilbake til hendes port. Den stod oppe.
Luften var tung av duft, løv og blomster, mens de skraadde gjennem Studenterlunden. I sommernattens bleke dæmring puslet og tuslet det paa bænkene inde mellem trærne. Deres ensomme skridt gjenlød nedover de utdøde forretningsgater, hvor de høie huser sov med blaa speiling i de store blanke ruter. «Faar jeg bli med op?» hvisket han foran hendes port. «Jeg er træt du,» sa Jenny svakt.
At der kun er en port og en vei ind i Guds rike har altid været en forargelse for det hovmodige menneskehjerte. Vantroen sier: „Enhver blir salig paa sin tro.“ Naar man kun tror noget, gjør noget og gaar gjennem noget, og følger noget saa er det ikke saa nøie hvad det er, mener verden. Men Jesus sier klart der er kun en port og en vei til livet.
Det var sig den ungersvend bold og god; vel kunde han lege på gyldne strenge; det klang til bergets inderste rod, hvor hun havde siddet så længe. Så underlig blev hun tilsinde derved; op sprang fjeldets port som en bue; over dalene lå gud faders fred, og al den herlighed kunde hun skue.
Hun stanset et stykke før hans port og saa av vane op og ned over gaten. Der var ingen kjendte arbeidsfolk drog sig utover mot Vaterland og indover til byen. Klokken var altsaa over seks. Jenny løp opover trappen de ækle jerntrin, som gav gjenlyd mellem de nakne murvægger, naar de sagte listet sig ned fra hans rum deroppe de sene nætterne i vinter.