United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun vilde se igjen landet dernede, fjeldlandet med de stolte og strenge linjer og de solsvidde farver. Et par dage efter reiste hun til Berlin. Hun gik i byen nogen dage var paa gallerierne. Men hun følte sig træt og fremmed og vildfarende. Saa drog hun videre til München. I Alte Pinakothek saa hun Rembrandts hellige familie.
Og det grinagtigste er, at det egentlig var mig, der opholdt dem, jeg blev ved at trøste dem med, at du kom nok!“ Han lo kort, men blev straks efter igen alvorlig. „Naa, endelig Klokken halv et rejste de sig og satte Huerne paa. „Gud være lovet! saa blev du da fri for dem,“ tænkte jeg; men Inspektøren, den Ræv, gav mig nu strenge Ordrer til ikke at sige et Ord til dig, naar du kom; han selv vilde komme igen næste Morgen Klokken otte, sagde han!
Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget særligt at bemærke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at læse det.“ ... „Min kære Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fortælle dig hm! hm! grundet paa den ualmindelige strenge Frost hm! hm! Faarene og Ungkvæget hm!“ mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.
Aa vaaren dernede med det rolig groende grønne paa den vældige slette. Fjeldet stod omkring med strenge, faste linjer. Menneskene hadde ribbet av skogen og lagt sine murkronede stengraa byer paa nuterne og plantet sine sølvgraa olivenlunde nedover siderne.
Efter gudstjenesten kom presten frem i kordøren og oplæste sin resignation. „Han hadde faat tilbud om at opta noget institutionsarbeide paa vestkysten,“ sa han, og fandt det rettest at ta imot tilbuddet. „Desuten var vintrene strenge her i nordvesten, saa han trodde det vilde være bedre baade for ham og hans hustru at reise til et mildere klima.
Strax vi kjendtes uden Gjetning. «Tak for sidst!» var første Ord, som paa eengang Begge foer med et Haandtag over Læben, fast, somom det var vor Stræben at faae første Hilsen kvalt; og det næste Ord, som faldt, var samtidigen: «hvorhen gjælder hjemad det min Ven?» « Cowes, Cowes, Cowes! » hørtes som fra samme slagne Strenge, i det samme Aandedræt; og det varte ikke længe før vi Begge overførtes paa en Snekke maagelet.