United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
DAGNY. Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i buret, og værger sig nok selv. SIGURD. Det tænker jeg med; men gå du endda; styr din faders færd; våg over alle og over Gunnars hustru! DAGNY. Lid på mig. Vel mødt igen! SIGURD. Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt i fare. Hun kommer hid! SIGURD. Hvem? Hvor?
Saa længe han levet, vilde der komme stunder, da han vaandet sig som nu, fordi det var slik. Og dog var det bare ham, som eiet hende. Bare i hans haand kunde hendes gyldne haar funkle nu. Hun selv, hun levet i ham nu hendes sjæl og hendes billede stod speilet i ham, saa klart og fast som i stille vand.
Det unge nye fra ivaar var unaturlig glinsende guldgrønt. Sammen med hende hadde han huket sig ned i læ av hækken og holdt ut sin frak, saa hun kunde faa tændt en cigaret. Vaarvinden gik isende skarp og ren heroppe, og hun hutret litt i sine vaate klær, og hun var rød i kinderne og solen lyste i det fugtige gyldne haar, som hun strøk bort fra øinene med den ene haand . Ditop vilde han reise.
Bestrålt af lys fra lampen og fra kronen hun passer dejligt til dekorationen! Vær min i Herrens vårlige natur; De kommer tidsnok i det gyldne bur. Der trives damen, men der sygner kvinden, og ene hende elsker jeg i Dem.
Heroppe begynder allerede aftenerne at blive lange og lyse og vaarlige og de tegner sine nøgne, brune kroner mod den bleggrønne himmel, hvor enkelte gyldne stjerner funkler i den skarpe, klare luft. Kvæld efter kvæld sidder jeg her ved mit vindu og stirrer didover og drømmer og mindes mit hele liv.
Og af lange hvide Slør, hviftende for lette Bør Stjerner ud i sine Folder, skinner Skandsen overalt rundt en Amazongestalt, som det gyldne Roer holder.
Der er ingen aar av ens liv, som er spildt, saalænge man ikke er slik stelt, at selvmord er den eneste utvei. Og jeg tror ikke de gamle fra de gyldne illusioners tid var bedre stelt deres ungdomsillusioner ribbet livet fra dem. Vi de fleste unge jeg kjender, startet uten illusioner vi blev kastet ut i kampen for eksistensen, næsten alle, før vi var voksne omtrent.
Mig imøde, som fra Bunden af to gyldne Trylleskaaler, fra de dybe Roser straaler deres fagre ungdomshulde Aasyns Træk saa frydefulde.
Hvor langt anderledes vilde ikke verden se ut om alle folk indrettet sig efter denne gyldne regel. At man ikke løftet sin haand til at gjøre noget imot sine medmennesker som man ikke vilde at de skulde gjøre imot sig. At man ikke sa noget andet om sine medmennesker end det man ønsket at de skulde si om sig. Det vilde bli ganske anderledes at leve i verden.
Dagens Ord
Andre Ser