United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bare at jeg vet, nu har jeg en fortid bak mig som gjør, at jeg kan ikke ta mot den eneste lykke, jeg bryr mig om for den skulde være frisk og sund og ren og det er jeg ikke noget av nu mere . Jeg skal bli ved at slæpe paa længsler, som jeg vet er umulige mit liv skal det altsaa bety det som jeg har oplevet disse sidste aarene .»
Idet de saa op, fik de saa endelig øie paa det graa uhyre i luften som hadde sendt denne dødbringende tordenkile ned blandt dem. De som ledet angrepet, stirret forfærdet op i luften og sprang ganske langsomt, stanset derpaa raadvilde, mens de bakenfor i ren panik klumpet sig sammen. Førend de fik tid til at komme sig igjen, lot kanonen paany høre fra sig, skarpt og ubarmhjertig.
Dick stakkar, syntes han maatte trøste hende, fordi hun maatte gaa fra ham, og saa stak han til hende en tikrone og sagde, at det var rigtig bra hun maatte gaa, for nu maate han alligevel i kjedlen og gjøre den ren. Men da tøsen var gaaet sin vei, kunde jeg ikke dy mig længere, og saa læste jeg op for Dick hvad jeg syntes om baade ham og hende.
Maaneder igennem er der arbejdet for denne Plan, og nu, da vi er lige paa Nippet til at gennemføre den, opfordrer man os maaske for en ren Indbildnings Skyld til at opgive det hele! Nej, det er for galt! Paa den Maade faar vi aldrig noget udrettet.“ „Vær dog rolig, Andrey!“ sagde Zina stille. „Du véd jo, at de kender Sagen her lige saa godt som vi.
Den lykke hun længtes efter, den skulde være het og fortærende men den skulde være ren og pletfri hun selv vilde være god og loyal og trofast mot den, hun gav sig til der maatte komme en, som kunde ta hende helt, saa ingen evne i hende blev liggende ubrukt og raatnet etsteds langt inde og forgiftet . Nei hun turde ikke vilde ikke være letsindig. Ikke hun .
Nu står du her og har ikke så godt som Spyt i Lampen. Men du tror på Nåden, Gudskelov, du har ikke tabt Troen endda! Og da skal du slå Hænderne sammen og se ud som en ren Satan til at tro på Nåden.
Hun følte en ren fysisk antipati mot denne fru Gram, som sat der og snakket ivei. Det var Helges træk som paa fotografiet. Den høie, litt snevre panden og den fint buede næsen og de like, mørke bryn og den lille munden med de fine, tynde læber og haken, som var en smule spids.
Jeg vilde netop forme rigtig dybsindigt den Tanke, at det ikke var Bøger, som brændte, det var Hjærner, Menneskehjærner, og jeg vilde lave en ren Bartholomæusnat af disse brændende Hjærner. Da blev med en Gang min Dør åbnet med megen Hast, og min Værtinde kom sejlende ind. Hun kom midt ind i Værelset, hun standsed ikke engang på Dørstokken.
Hun hadde staat i posthusets forhal og ventet. «Nu skal jeg vise Dem, hvilken sporvogn De skal ta.» «Tak, det var snilt.» Pladsen laa hvit av solskin. Luften var morgenkold og ren endda. Men vogner og mennesker vrimlet travlt ut og ind av de trange gater omkring. «Vet De, frøken Winge jeg tror ikke, jeg tar hjem jeg er saa vaaken, som jeg kan faa blit. Jeg hadde mest lyst til at gaa en tur.
Det var umuligt! Der kunde intet Forræderi have fundet Sted enhver af dem turde svare for sine Mænd. Nærmere laa det at tænke sig, at Politiet i sin Ophidselse var bleven opskræmt ved en eller anden ren tom Indbildning. Intet positivt kunde i Virkeligheden være sivet