United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


SIGURD. var engang min fagreste drøm, nu er det for sent; Gunnar og Dagny står mellem os, og der har de begge ret til at stå. Jeg ødte min unge elskov for Gunnars skyld; skal jeg bære kviden derved, ikke min gerning være fåfængt. Og nu Dagny; troskyldig og fuld af lid for hun fra hjem og frænder; ingen tid hun tænke at jeg længtes mod Hjørdis, tidt hun tog mig i favn.

SIGURD. Gunnar, Gunnar, hør mig! GUNNAR. Sig frem, ifald du agter dit liv! THOROLF. Du skræmmer mig ikke! Vent til min fader kommer; nidstang skal han rejse mod Gunnars gård! Min liden Egil dræbt! Og du du lader ham ! Lader Egil, din ætling, ligge uhævnet! Hvermands niding skal du være ifald ! Et sværd, en økse! Det er det sidste bud han bringer! Gunnar, styr dig! Bliv, bliv!

Da sagde han: "Hjørdis er mig kærere, end alle kvinder; jeg kan ikke leve uden hende". Jeg svared ham: " til hendes bur; du ved de vilkår hun har sat". Men han sagde: "Kvindekær mand skatter livet højt; uvist blev udfaldet, om jeg gik mod bjørnen, og jeg ræddes for at lade livet nu; thi mistede jeg Hjørdis med". Længe talte vi sammen, og enden blev, at Gunnar gjorde sit skib rede, men jeg drog mit sværd, tog Gunnars hærklæder og gik til buret.

Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en sjælesot dig! Gunnars gård, den brænder! HJØRDIS. Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars bjælkestue! SIGURD. Men Egil, din søn de fælder ham! HJØRDIS. Lad fældes, fældes min skændsel med det samme! SIGURD. Og Gunnar, de tager din husbonds liv! HJØRDIS. Det agter jeg ikke!

En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; anden vis kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en anden kvinde. HJØRDIS. Og fik hende kær? SIGURD. Jeg lærte at skatte hende; men der er kun en kvinde, som Sigurd har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de mødtes. Farvel, Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere. Nej bliv!

HJØRDIS. Selv er du skyld deri: stærkt og kækt sømmer det sig manden at handle. Da jeg satte hint svære vilkår for den der skulde vinde mig, da tænkte jeg forvist dig; og dog kunde du ! SIGURD. Jeg kendte Gunnars sjælesot; jeg alene kunde læge den; hvad var vel for mig at vælge mellem?

Og saa slet hun sig fra ham og løp mot døren. Hun kaldte høit paa Gunnar i det samme. Han var efter hende og tok hende igjen: «Han faar dig ikke du er min, er duSiden brøtes de uten ord der ved døren. For Jenny stod det, som om altsammen kom an paa, om hun kunde faa den op og komme ind paa Gunnars værelse.

Alle Gunnars mænd er faldne; kun han og jeg er igen; de tænder taget udenfra; "Et bueskud", siger Gunnar "et eneste kan frelse os"; da brister snoren "Hjørdis, skær en fletning af dit hår og gør en buesnor deraf, det gælder livet!" Men jeg ler "Lad brænde, lad brænde livet er mig ikke en håndfuld hår værd!" SIGURD. Der er en sælsom magt i al din tale. Du sætter dig hos mig?

Kom, alle mand, se, her går vejen! DAGNY. Sigurd, Sigurd, den ufærd du hindre! Kåre bonde, hvor er han? SIGURD. Han stævner mod Gunnars gård for at brænde folkene inde! ØRNULF. Ha, ha, lad ham det, får jeg hævn over Gunnar og Hjørdis med det samme; siden vil jeg søge Kåre.

HJØRDIS. Og for slig sags skyld vil du lægge en tyngsel dit liv! Hvad fik du da kraft og styrke til, og derhos alle sindets ypperlige gaver? Og mener du det nu længer kan være sømmelig lod for mig at sidde Gunnars gård? Nej, Sigurd, tro du mig, her er mangt at tage hånd i for en mand som du.