United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Matroser, mine Venner, rækker mig de brune Hænder! dræber med et kraftigt Tag Angsten i mit Hjerteslag! Thi, skjøndt Daare meer end Synder, dog begynder denne Vei med sporløst Fjed, denne dumpe Eensomhed, fælles, Katakombens liig, mægtigt at forfærde mig.

Og idet den eksploderte i et eneste virvar av røk og støv og vaklende brune skikkelser, fór den dræpende frem gjennem de tre, fire forreste rækker. Virkningen var forbløffende. Tolv, fjorten mand blev grusomt rammet og slynget væk. Men rækkerne fyldtes øieblikkelig. Ingen pause, ingen nølen. Raseriet drev dem bare videre frem. „Ved Jupiter, Sir Ralph!“ ropte Dale. „Denne gang gir de sig ikke.“

Sterkt foroverbøiet kom de indfødte fremover. Set ovenfra saa det ut som bitte smaa brune maur kom krypende frem fra trærne. I

Heroppe begynder allerede aftenerne at blive lange og lyse og vaarlige og de tegner sine nøgne, brune kroner mod den bleggrønne himmel, hvor enkelte gyldne stjerner funkler i den skarpe, klare luft. Kvæld efter kvæld sidder jeg her ved mit vindu og stirrer didover og drømmer og mindes mit hele liv.

De dødes mindestener lyste smaa marmortempler og hvite englestatuer og tunge store sarkofager. Mosen grønsket paa dem og skinnet paa cypressernes stammer. Der sat en og anden hvit og rød blomst igjen i kameliatrærnes mørkblanke kroner, men de fleste laa brune og visne paa den sorte, fugtige muld, der emmet raat og klamt op mot ham.

Således han da ud nært Hold denne Mand, hvis Navn jeg hørte allerede i min tidligste Ungdom, og hvis Blad havde havt den største Indflydelse mig op gennem Årene. Hans Hår er krøllet og de smukke brune Øjne en Smule urolige; han har for Vane at støde lidt i Næsen nu og da.

Det er næsten værre for mig, at du tar det paa den maatensa han sagte. Jenny smilte sykt: «Aa det var nu vel værre for dig, hvis jeg tok det paa en anden maateTi dage efter reiste Jenny til Kjøbenhavn. Moren og Bodil Berner fulgte paa stationen i den tidlige morgenstund. «Ja du har det godt du, din svinungesa Bodil og lo over hele sit lille bløte brune fjæs.

Men han saa ogsaa at et halvt dusin kraftige, brune karer med vilde bevægelser og løftede spyd fór om mellem de vaklende og øiensynlig ophidset dem til fortsat kamp. „Formodentlig anførere, eller kanske shamaner,“ forklarte Sir Ralph raskt. „De prøver sikkert at stive dem op til at ta imot mere pludselig død fra det høie.“ „De faar dem nok til,“ ropte Dale. „Se, nu sætter de sig alt i bevægelse.“

Over kampanjen her hvor der ingen ruiner var, som turisterne kom for at se paa, men bare en og anden sammenstyrtet, formløs og navnløs murmasse med langt imellem, og en og anden liten forpagtergaard med to pinjer og etpar spidse halmstakker ved huset, subbet stormbygerne graasvarte, pjaltede regnslør hit og dit over de øde, brune vidder.

Bare de lemlæstede brune skikkelser som laa strødd utover sletten, mindet uhyggelig om det blodige skuespil. I en jevn glidning førte Dale aeroplanet mot jorden, og et minut eller saa før det berørte den, hævet baugen sig litt. Like bakenfor, og litt til høire for det andet aeroplan, støtte de mot jorden. „Just ikke noget terræn til at lande paa dette, ved Jupiter!“ ropte flyveren ærgerlig.