United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se!» Hun løftet en av dem op til beskuelse for taffelrunden. «Hvor er den dog deilig, ikke?» Hun løste sit irgrønne automobilslør av hatten og svøpte arme og hænder ind «I fluenet vil I bare se » og rakte en lynsnar liten tunge ut mot Broager. Jenny sat et øieblik med armene indtullet i det grønne slør. Saa viklet hun sig ut av det, trak jakke og hansker paa. Broager sank hen i halvblund.
Hun tok ham pludselig om halsen og gjemte kjærtegnende hans hode ved sin skulder. Det hadde slaat hende i det samme han talte, at han var ikke med i det, hun længtet mot. Og hun løftet hans ansigt igjen og saa ind i hans ravgule øine og vilde tænke paa alle de solblanke dage paa kampanjen, da han hadde ligget i græsset mellem tusenfryderne og set op paa hende.
Livet hadde krabbet i aartusener over fjeldsiderne, og fjeldet bar taalmodig det smaa liv paa sit fang og løftet endda med en evighet av ensomhet og ro issen mot himmelen.
Man vilde begynde at grave i mine private Forhold og finde ud, hvem jeg virkelig var; man vilde arrestere mig for falske Foregivender. Med løftet Hoved, med millionær Holdning og Hænderne heftet i mit Frakkefald skrider jeg ud af Rådstuen. Solen skinned allerede varmt, Klokken var ti, og Trafiken på Youngstorvet var i fuld Bevægelse. Hvor skulde jeg tage Vejen?
Han vendte sig om med en ed og strævet for at komme løs; men Jack klynget sig desperat fast til ham. Manden fik brækjernet over i den anden haand, og løftet den for at slaa Jack i ansigtet. I
Gunnar Heggen visste ikke av, at han i sit hjertes grænsesløse uveir løftet sine arme mot himmelen og hvisket halvhøit med sig selv. Anemonerne, som han hadde plukket, holdt han endda i haanden, men han visste det ikke. Soldaterne paa kasernemuren lo av ham, men han saa det ikke.
Jeg syntes ialfald, jeg hadde ingen ungdom hat endda, og jeg haabet paa trass dypest inde i mig, at en gang, en eneste en, skulde den røre mig ungdommen. Men mit haar var blit hvitt imens .» Jenny virret med hodet. Og hun løftet sin ene haand og la den paa hans isse. «Er liten træt? Skal jeg ta av dig skoene vil du lægge dig ned og hvile?» «Nei. Jeg vil ligge slik. Det er saa godt.»
«Vi har ikke hat det godt sammen idag, Helge,» hvisket hun. «For første gang » Han løftet hodet: «Er du sint paa mig?» sa han lavt. «Nei. Ikke sint .» «Hvad da?» «Nei ikkeno. Bare » «Bare hvad ?» «Iaften.» Hun famlet. «Nu vi gik hjem. Vi skal nok ta en saan tur alene sammen en anden dag, sa du. Det er ikke som det var i Rom Helge. Nu er det du som raar og sier, hvad jeg skal gjøre og ikke gjøre »
Saa lo hun: «Uf dere er saamen slik allesammen jeg tror ikke nogen av dere get. Per bacco .» «Det far ni inte tro, Francesca,» Ahlin løftet hodet fra haanden et øieblik. Hun lo igjen. «Ja jeg skal ha mere likør jeg, dere!» Bortimot morgen gik Helge ved siden av Jenny Winge gjennem mørke, utdøde gater. Engang stanset selskapet foran dem. To halvstore gutter sat paa en stentrap.
Der var vel begyndt at vaagne nogen smaa glimt av bevissthet inde i det vesle hodet hans men tænk paa det, at han aldrig har visst, at jeg var hans mor . Ikkeno navn har han hat, stakkars, andet end mors lillegut. Ikkeno minde har jeg om ham uten saanne rent legemlige ,» hun løftet hænderne, som hun tok barnet ind til sig. Saa faldt de dødt og tomt ned paa bordet.
Dagens Ord
Andre Ser