United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Godaften, Frøken? Eller bare smile? Jeg beslutted mig til at lade det bero med at smile. Naturligvis vilde jeg hilse dybt hende. Jeg lusked bort, lidt skamfuld over at være tidligt ude, vandred om i Karl Johan en Stund og holdt Øje med Universitetsuret. Da Klokken blev otte, satte jeg atter opad Universitetsgaden.

Tror du jeg nogen gang kunde seet hende ind i øinene mere, hvis vi havde reist ifra en kone og hendes barn i havsnødMen pludselig gik det op for ham, at han stod her og blottet sit inderste følelsesliv for os to, og med engang blev han uendelig skamfuld. Hans øine, som netop i samme sekund havde gnistret og flammet, veg unda og turde slet ikke møde vore. «Fandenbandte han.

Ja, det er ilde; men det er sandt og visst, spot vil blive eders løn, spot over, at en kvinde var snildere end I. "Listig som en ræv sneg han sig ind Østråt", vil man sige, "skamfuld som en hund lusked han igen afgårde". Og endnu ét: mener I ej, at Peder Kanzler og hans venner vil bede sig fri for eders bistand, når det rygtes, at jeg ikke trøster mig til at stride under eders mærke?

Ude Gangen, hvor det var mørkt, tog hun min Hånd og ledte mig frem. Jeg behøved slet ikke at være stille, sagde hun, jeg kunde godt tale. Og vi kom ind. Mens hun tændte Lys det var ikke en Lampe, hun tændte, men et Lys mens hun tændte dette Lys, sagde hun med en liden Latter: »Men nu får De ikke se mig. Uf, jeg er skamfuld! Men jeg skal aldrig gøre det mer

Ja, det er virkelig sandt; jeg mener detHun studser. Hun ser hurtigt op mig og tier. Derpå siger hun: »Herregud dogMer siger hun ikke. »Hvad mener De med detspurgte jeg. »Uf, nej, De gør mig skamfuld . . . . Nu har vi ikke langt igenOg hun gik lidt hurtigere til. Vi drejed op Universitetsgaden og allerede Lygterne St. Olafs Plads. Da gik hun langsommere igen.

Neimen Helge daHun stanset, for hun følte, taarerne kom op i hendes øine. Og det var saa nyt for Jenny Winge at fælde taarer, at hun tidde, skamfuld og forskrækket over det. Men han hadde alt set det: «Jenny! Aa Jenny, har jeg gjort dig vondt? Aa Jenny min herregud. Der ser du selv.

Dette gjorde det atter af med mit Mod, jeg blev skamfuld og bort mod Vinduet. Jeg var alligevel altfor ynkelig der, jeg sad, jeg måtte blot ikke prøve at indbilde mig noget. Det havde været en anden Sag, hvis jeg havde truffet hende dengang, da jeg endnu ud som et Menneske, i mine Velmagtsdage, da jeg havde lidt at redde mig med. Og jeg følte mig meget nedslagen tilmode.

Men han skulde fortælle, som Berner fortalte om kvelden ved peisen om jagt og tindebestigning, og han skulde love hende gevær og ta hende med paa ubestegne tinder som Berner lovte. Aaja. Hun husket, da hun skjønte, moren skulde ha et barn. Hvor hun var forpint, skamfuld, ulykkelig ved at se det. Hun forsøkte at skjule for moren, hvad hun følte helt hadde det ikke lykkedes hende, det visste hun.

Jeg var dem hele Tiden nær i Hælene som jeg turde. De vendte sig engang og sendte mig et halvt bange, halvt nysgærrigt Blik, og jeg ingen Fortørnelse i deres Miner og ingen rynkede Bryn. Denne Tålmodighed med mine Plagerier gjorde mig meget skamfuld, og jeg slog Øjnene ned.