United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dale tænkte. Tankerne krydset hverandre. Det gjaldt at finde ut i næste sekund et middel til at redde livet. En anden ja de fleste vilde bare ha klamret sig med armene fast til det første og bedste, for saa aldeles lamslaat at vente det dræpende sammenstøt. Men ikke saa med Allen Dale. Hvad der gik gjennem ham, var: „Hvis jeg støter mot jorden, kan ingenting redde mig; ikke med denne fart. Umulig. Der vil ikke være noget som tar imot støtet. Hvad kan jeg gjøre for at faa noget til at ta imot det? Hvad kan jeg
Og saa begyndte den store flyvemaskine at synke raskt, tilsyneladende uten kontrol, og gled paa siden slik at en kunde bli sjøsyk bare av at se paa det. For en begynder vilde dette været døden. For Allen Dale var det bare en paamindelse om at der trængtes en rask handling intet mere.
Naar et aeroplan skjener til siden, visste de der ikke er andet at gjøre end at la det stupe ned, indtil selve faldhastigheten begynder at overvinde dets gliden over til siden. Det er forresten et fortvilet middel, som kræver staalnerver og koldt hode. Men uagtet Allen Dale neppe selv var sig det bevisst, var han i fare, en fare som øket for hvert sekund.
Aeroplanbyggere hele verden over hadde anstrengt sig for at faa motormanden Kerr i sin tjeneste. Men forgjæves, tiltrods for storartede tilbud. Saken var at Kerr næsten tilbad Allen Dale, som han ansaa for verdens første flyver. Derfor kunde intet pengetilbud formaa ham til at forlate sin tjeneste hos Dale.
Efterat Allen Dale hadde kastet sin slitte, oljeflekkede flyverdragt over en stolryg, satte han sig ved skrivebordet i sit privatkontor i den aeroplanfabrik han hadde anlagt paa Langley-sletten. En hel haug med breve laa og ventet paa hans underskrift. Han saa ikke egentlig videre lysten ut paa dem, for i sit inderste hjerte hadet han alt kontorarbeide.