United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der vil jeg taus mig sætte ved færgestedet, spørge hver en ånd, hver flygtig skygge, som fra livets rige let-skridende sig nærmer dødens flod, vil spørge ham, hvorledes Catilina vel færdes blandt de levende deroppe, vil spørge, hvordan han har holdt sin ed. Jeg lyse vil med blålig svovelfakkel hver dødning ind i øjets brustne dyb, se efter, om det ej er Catilina.
Det står nu til eder selv, om I inden en måned skal bære hampesnoren eller en gylden kæde om halsen. NILS STENSSØN. En gylden kæde? Og det står til mig selv? NILS STENSSØN. Ja, så måtte fanden betænke sig længe! Men sig mig bare, hvordan jeg skal bære mig ad. NILS LYKKE. Det skal jeg. Dog først sværger I mig en dyr ed på, at intet levende menneske i den vide verden får erfare, hvad jeg betror jer.
Det være svoret ved min faders navn og ved min moders minde ! Furia, hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt, og marmorhvid, som ligets, er din kind. FURIA. Jeg véd det ikke selv. En ildflod strømmer igennem mig. Sværg! Sværg din ed til ende! CATILINA. Udøs, I vældige, på denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: en dæmon lig jeg skal forfølge ham!
Han vendte sig om med en ed og strævet for at komme løs; men Jack klynget sig desperat fast til ham. Manden fik brækjernet over i den anden haand, og løftet den for at slaa Jack i ansigtet. I
Da den unge Pige atter talte, var det ikke for at aflægge nogen højtidelig Ed eller komme med patetiske Fraser. Noget saadant vilde i dette Øjeblik have været hende umuligt, selv om hun ikke af Naturen havde haft en udpræget Afsky for enhver Skygge af Ostentation.
FRU INGER. Jeg svor, hvad I andre svor; hverken mere eller mindre. OLAF SKAKTAVL. I husker eders ed og har dog glemt den. FRU INGER. Og hvorledes holdt de andre, hvad de havde lovet? Jeg taler ikke om eder, Olaf Skaktavl, men om eders venner, al Norges adel. Der er ikke én af dem, i alle disse år, som har havt mod til at være mand; og dog lægger de mig til last, at jeg er en kvinde.
«Ikke en øre betaler jeg. Gaa Deres vei. Jeg vil ikke se Dem for mine øine.» «Jovist betaler De. Hvis ikke er historien udover hele byen imorgen. Og Jonas Ratje aflægger ed paa at den er sand. Save?» Da forglemte Hinken sig til den grad, at han hug haanden i brystet paa Ratje for egenhændig at kaste ham paa dør. Men det skulde han ikke have gjort.
Dagens Ord
Andre Ser