United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !


I tør vel undres over, at jeg ikke betrode eder denne hemmelighed, dengang I nys var hos mig her; og jeg vil derfor ærligt tilstå, at jeg frygtede for, I skulde beholde ham i samme øjemed som jeg.

Jeg kunde endnu rejse mig fra Vanæren, det var langtfra forsent, jeg skulde vise hele Verden, at jeg var istand til det! Undervejs fik jeg Pengene i Beredskab, holdt hver Øre i Hånden; jeg bukked mig ned over Konens Bord, som om jeg vilde købe noget, og slog hende uden videre Pengene i Hånden. Jeg sagde ikke et Ord, jeg gik straks. Hvor det smagte vidunderligt at være ærligt Menneske igen!

HJØRDIS. fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem .

NILS STENSSØN. Ikke andet? I skal ti eder, om I vil. NILS LYKKE. Alvor, herre! Jeg spøger ikke med jer. NILS STENSSØN. ja, ja; jeg er alvorlig. NILS LYKKE. I Dalarne kaldte I eder grevesøn; ikke ? NILS STENSSØN. Ej, begynder I nu med det igen? Jeg har jo ærligt skriftet for eder NILS LYKKE. I forstår mig ikke. Hvad I dengang sagde, var sandhed. NILS STENSSØN. Sandhed? Hvor vil I nu hen?

Se nu paa de skuderne som «Trygg» slæber afsted med der. Hvis det ikke er Hahn & Hinken sine, skal jeg lade mig flaa levende.» «Da slipper du at blive flaaet dennegangen, skjønt du havde ærligt fortjent det. Nu er det tredie gangen i denne ugen at «Trygg» faar en job som vi skulde havt. Skammer du dig ikke, Ratje?» «Skammer mig. Hvad mener du? Er det kanske min skyld at Trumpen .» «Oh yes!

Nu, ærligt talt, herr Jens Bjelke, jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi mødtes i Trondhjem igår. JENS BJELKE. Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved krigsknægtene? NILS LYKKE. Både eders og mit ærend Østråt kunde jo fremmes bedst uden dem; og JENS BJELKE. Fanden besætte jer, havde jeg nær sagt! Og mig selv med!

I tro mig, Olaf Skaktavl, jeg mener det ærligt med mine landsmænd. Men jeg er lidet min egen herre. Der gives visse ting, som holdes dulgt, hvis jeg ikke skal rammes til døden. Dog, er jeg først sikker fra den kant, da skal I erfare, om jeg har glemt, hvad jeg svor ved Knut Alfsøns lig. Jeg vilde nødig tro ilde om eder.

Denne svimle, hendragende magt . Er det således at føle kærlighed, da har jeg aldrig vidst det før i denne stund. Skulde det ikke endnu være tid ? Ah, dette forfærdelige med Lucia! ELINE. Hvad er det? tungt et suk NILS LYKKE. O, intet, intet! Eline, nu vil jeg skrifte ærligt for dig.

Jeg kunde ikke gøre det igen; næste Gang jeg mødte disse Øjne, vilde jeg opsige mit Rum og gøre ærligt Rede for mig; det kunde alligevel ikke vare ved i Længden denne Måde. Da jeg kom til Udgangen af Parken, jeg igen den gamle Dværg, som jeg i mit Raseri havde jaget Flugt.

Det behøved ikke at komme videre med mig; desuden havde jeg ikke påtaget mig at leve mere ærligt end alle andre Mennesker, det var ingen Aftale . . . . »Kommer Bifen snart, tror De?« »Ja, ganske snartJomfruen åbner Lugen og ser ind i Køkkenet. Men hvis nu Sagen kom for en Dag?