United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle stirrede i taalmodig Forventning op imod den sorte Forhøjning, hvor om et Øjeblik Døden denne grufulde Magt, som de alle frygtede, men som her i dette Tilfælde lod dem uskadt skulde opføre sin rædselsfulde Dødningedans et Syn, der lokkede dem paa samme Maade, som Slangens Blik fortryller Aben. Andrey var ikke kommen for at overvære dette nedværdigende Skuespil.
Se, kærligheden blaffer op og dør i næste stund; men hadet VESTALINDEN. Alle guder, det er jo vanvid! Til hjælp; til hjælp! NOGLE. Hvad er påfærde? ANDRE. Vestaflammen slukket! FURIA. Men hadets brænder; hævnens blusser højt! VESTALINDERNE. Bort, bort med hende; bort til dom og straf! Til fengslet føres hun. Derfra til døden. Nej, nej, ved guderne, det må ej ske!
Om en Time dagede det alt. Storkene ere alt fløjne, da Spanieren ryster Adrian vaagen af en Søvn, der lignede Døden saameget, at den ikke engang aandede. »Var Hun din Datter, Gamle?» spørger Alonzo med huul Stemme. »Hvem?» »Hun, Gamle! la querida del cielo ! Du saae det, og maa forstaae mig.» »Jeg havde fem: Klara og Katharina og...» »Katharina; ingen Anden mener jeg. O mea caritta !»
CATILINA. Lad hævne, hvo der vil; jeg gør det ej, Dog, taus foragt er også jo en hævn; den være skal min eneste. CETHEGUS. Aha, vi kom nok i en ubelejlig stund. Men morgendagen vil dig sikkert bringe på andre tanker. CATILINA. Hvorfor morgendagen? CETHEGUS. Her går en hob forunderlige rygter. Nys er en vestalinde ført til døden En vestalinde? Ah, hvad siger du? LENTULUS. Ja visst; en vestalinde.
Omendskønt ingen havde ventet andet, faldt dette Ord dog som et Hammerslag paa de spændte Nerver. Derpaa fulgte Vasilys Navn atter en Mumlen; men kortere saa et nyt Hammerslag: Døden!
Thi, skjøndt Døden burde ventes af de allertyngste Slag, hvortil Grunden hisset hentes, dog, ved Sløvheds ækle Plaster, som sig over Vunden kaster, ved en Sandsernes Bedøven, ved en Tænkningens Berøven, endnu længe den forhindres.
Han tilføjede, at de, efter hvad man havde hørt, rimeligvis vilde blive forhørt sammen med Boris. Politiet havde endelig faaet Nys om, at Zina vistnok stod i Forbindelse med ham, og var henrykt over den gode Fangst. Vasily skulde tiltales for bevæbnet Modstand, og der var næppe Tvivl om, at alle tre vilde blive dømte til Døden.
Jeg siger dig, hvis du er til, det sidste Ord i Livet og i Døden, jeg siger dig Farvel for evigt og altid, jeg siger dig Farvel med Hjærte og Nyrer, jeg siger dig det sidste uigenkaldelige Farvel, og jeg tier og vender dig Ryggen og går min Vej . . . . Stille,
Men tro blot ej at hines slummer er så ganske rolig og drømmeløs. O, tro det ikke! FURIA. Tal! Hvad drømmer dine venner? CATILINA. Du skal høre. Jeg stred i spidsen, med fortvilet sind, og søgte døden under sværdets egg.
Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!
Dagens Ord
Andre Ser