United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
GUDMUND. Snart er det sagt Du véd, jeg var i de franske riger, da kansleren, Audun fra Hægranæs, drog did fra Bergen med et fyrsteligt tog, at føre prinsessen med svende og piger og skatte til Norge som kongens brud Herr Audun var så fager og prud; prinsessen var den livsaligste kvinde. Hendes øjne kunde bede den varmeste bøn; de talte tilhobe, de hvisked i løn. Hvorom? Det var svært at finde.
FALK. Den ber jeg, du straks vil brænde. OPPASSEREN. Brænde? Og bøgerne, dem kan du selv beholde. OPPASSEREN. Å nej da; skal jeg slig bekostning volde? Men når herr Falk kan bøger bortforære, så er han færdig da med al sin lære? FALK. Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært og endda mere. OPPASSEREN. Mere? Det var svært.
I har tvunget mig til at øve oprørsfærd, ikke for at støtte vor sag, men for at fremme eders egne anslag hvilke de end monne være. Jeg kan ikke længer træde tilbage. Men tro ikke derfor, at I har sejret! Jeg skal vide at gøre eder uskadelig . FRU INGER. Vær rolig, herr rigsråd! Det gælder ikke livet. Men udenfor Østråts porte kommer I ikke, før sejren er vor. NILS LYKKE. Død og ulykke!
DEN TYNDHÅREDE. Og det tillades ikke at gå en liden smule over stregen, fru Berta? Virkelig aldeles ikke? FRU SØRBY. Ikke i nogen henseende, kammerherre Balle. Hvad er det, De står og studerer på, Ekdal? HJALMAR. Det er bare et album, herr grosserer. Aha, fotografier! Ja, det er sagtens noget for Dem. Har De ikke taget nogen med af Deres egne? HJALMAR. Nej, jeg har ikke.
RELLING. Jeg yttrer et inderligt ønske om, at kvaksalveren vilde forføje sig på hjemvejen. Blir han her, så er han mand for at forkluddre jer begge to. GREGERS. De to forkluddres ikke, herr Relling. Om Hjalmar vil jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men også hun har visselig på bunden af sit væsen noget troværdigt, noget vederhæftigt Så skulde De bare lad't mig gå for den jeg var da.
OLAF SKAKTAVL. Eders datter Meretes giftermål med Vinzents Lunge, synes mig, måtte vise eder, hvad slige midler virker. Aldrig så såre fik herr Lunge fast fod hos os, før han rev til sig både gods og rettigheder FRU INGER. Ak, jeg véd det, Olaf Skaktavl! Men stundom går der så mangehånde tanker gennem mit sind. Jeg kan ikke betro mig fuldt ud, hverken til eder eller til nogen.
FRU INGER. Jeg hører dem alt nedenunder i borgestuen. OLAF SKAKTAVL. Men hvordan? Når vi ikke kan skjule ham NILS STENSSØN. Ah, jeg har det; jeg har det! Hemmeligheden ! FRU INGER. Hemmeligheden? NILS STENSSØN. Ja visst; eders og min! FRU INGER. Krist i himlen, kender I den? NILS STENSSØN. Frå først til sidst. Og nu, da livet står på spil . Hvor er herr Nils Lykke? FRU INGER. Flygtet.
Han har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms idealer. RELLING. Mens jeg husker det, herr Werle junior, brug ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo det gode norske ord: løgne. GREGERS. Mener De, at de to ting er i slægt med hinanden? RELLING. Ja, omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber. GREGERS. Doktor Relling, jeg gir mig ikke, før jeg har reddet Hjalmar ud af Deres klør!
«Vi har truffet en landsmand, som vi skulde hjælpe paa rigtig sporvogn,» forklarte frøken Winge, og hun forestilte, «kandidat Gran, maleren Heggen, billedhugger Ahlin.» «Jeg vet ikke, om herr Heggen husker mig Gram heter jeg vi traf sammen paa Mysusæter for tre aar siden.» «Aa javist ja. Og nu er De i Rom?» Ahlin og frøken Jahrmann hadde staat og hvisket sammen.
RELLING. Så kommer De på hodet ned over trapperne; nu ved De det. Nej men, Relling! GREGERS. Ja, kast De mig bare ud . Det får De ikke lov til, Relling. Men det må jeg sige Dem, herr Werle, at De, som gjorde alt det fæle inde i kakkelovnen Deres, De skulde ikke komme til mig og snakke om stank. HEDVIG. Mor, der er nogen, som banker. HJALMAR. Se så; nu skal vi ha' det rend også! Uf da!
Dagens Ord
Andre Ser