United States or Bermuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Husk at min egen ungdom gik jeg glip af, alt mens jeg var langt yngre end du er nu; en ungdoms glade arbeidsliv og glade elskovslykke fik jeg ved egen skyld ikke smage. Og dette var hevnen. Min døde ungdom kom og spøgte, da jeg saa dig mit hjerte følte sig ikke ældre end dit. Og Jenny, intet i verden er forfærdeligere end det, at en mand er gammel og hans hjerte er ungt.
Han har rigtignok måttet slå af på sin ungdoms idealer. RELLING. Mens jeg husker det, herr Werle junior, brug ikke det udenlandske ord: idealer. Vi har jo det gode norske ord: løgne. GREGERS. Mener De, at de to ting er i slægt med hinanden? RELLING. Ja, omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber. GREGERS. Doktor Relling, jeg gir mig ikke, før jeg har reddet Hjalmar ud af Deres klør!
Slik vilde han se det aldrig forstaa, at hun sørget, fordi hun intet, intet, intet hadde kunnet gi. Aa han pinte hende, naar han talte om hendes gaver. Ja hun var jomfru, da hun blev hans. Han mindedes det som maalte han med det, hvor uendelig dyp og vældig hendes kjærlighet var. Naar hun hadde skjænket ham sin ungdoms renhet. Sine niogtyve aars renhet.
Om hinanden der man finder Bondepiger, Hertuginder, som den muntre Ungdoms Lege paa den grønne Plan besee, Den beklappende, som vinder, Dem, som tabe, de belee; øge ubarmhjertigt Skammen, leende af Hjertet sammen.
FURIA. Så kender jeg dig atter, Catilina! CATILINA. Jeg rejser ej! Tillive har du vakt min ungdoms mod, min manddoms fulde higen. Ja, jeg skal lyse for det sunkne Roma, slå dem med skræk som vandrestjernens ris! I stolte uslinger, I skal erfare, I har ej knækket mig, var end en stund min kraft af kampens hede sløvet! FURIA. Hør mig!
Det var ikke hendes ungdoms kjølige stridbare selvsikkerhet, men en hjertelig tryghet hun var ikke mere mistænksom mot livet, som ikke vilde føie sig efter hendes drømme nu tok hun tillidsfuldt mot hver dag, i glad forventning, at det uforutsete var godt og kunde vendes til det gode .
Og den skulde faldt paa en kvinde, som kunde elsket igjen som kunde levet igjennem med ham i de korte aar, det vilde vare, hele det liv, han hadde længtet efter og drømt om og haabet paa levet med ham slik, at hun var bundet av tusen lykkeminder til hans side, naar alderdommen kom i trofast kjærlighet som den, der hadde været hans ungdoms og hans manddoms hustru og nu ældedes med ham.
Med en Harpe ved sit Hjerte sad den yndige Gestalt, tankebøjet, veehensjunken, kummertræt, som af sine Sorger kvalt, og det Glindsende i Øjet viste, at hun havde grædt. Ak, saaledes allerede i sin Ungdoms første Blomst? Atten Aar meer var hun ikke. Men jeg saae i hendes Blikke Taaren svulmende berede atter sin Tilbagekomst.
Dagens Ord
Andre Ser