United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Nej!“ sagde Zina, „vi kan benytte vor Tid til noget bedre end det! Lad os gaa hen til Fængslet, saa behøver du ikke at gaa der med Vasily. Det er desuden rigtigst at undersøge Stedet ved Nattetid, da det dog er om Natten, du skal gøre Brug af dine Kundskaber.“
Himlens magter, er slig en lod da værd de tusend fagter? At drætte børnehjorder op til sligt, at fede dem med retsind og med pligt, at gøde dem med tro en stakket sommer, til brug, når sjæleslagtningstiden kommer! SVANHILD. Falk, lad os rejse! FALK. Rejse? Og hvorhen? Er ikke verden overalt den samme, og findes ej på hvermands væg igen den samme løgn i sandheds glas og ramme?
WERLE. Nå, det var jo i al fald noget. Tænk over det, Gregers. Synes du ikke, det måtte kunne la' sig gøre? Hvad? Her stikker noget under. WERLE. Hvorledes det? GREGERS. Der må være noget, som du har brug for mig til. WERLE. I så nært et forhold som vort har den ene vel altid brug for den anden. GREGERS. Ja, man siger jo så. WERLE. Jeg vilde gerne ha' dig hjemme hos mig nu en tid.
GINA. Nå, jeg tænker såmænd ikke på at gøre mig den nyttig. HJALMAR. men det er ikke værdt, at den går i skuddermudder alligevel; i al den forstyrrelsen, når jeg flytter, kunde det så let GINA. Jeg skal nok ta' vare på det, Ekdal. HJALMAR. Gavebrevet hører jo først og fremst far til; og det får bli' hans sag, om han vil gøre brug af det. Ja, stakkers gamle far
Som Følge af sin Stilling som civil Politiembedsmand havde han Ret til Adgang til den sorte Forhøjning. Han havde denne Dag gjort Brug af sit Privilegium, for at de dødsdømte dog skulde se et Venneansigt iblandt de mange Fjender, og havde saaledes overværet hele den uhyggelige Handling.
»Å, nej,« svared jeg derfor, »det er vist ikke noget at se.« Og der faldt mig ind endel lykkelige Ting, som jeg straks gjorde Brug af, et Par tarvelige Ord, Rester inde fra min udsugede Hjærne: Hvad kunde man vel vente af et sådant lidet Menageri? Overhovedet interessered det ikke mig at se Dyr i Bur.
Nej, fra denne stund jeg lever i det vårlige sekund. Jeg vender øjet mod min lykke hjemad; der holder skæbnens tømmer jeg og hun . Ej du, ej Guldstad, ja, ej selv fru Halm tør sige til min friske livsblomst: "Falm!" Thi jeg har vilje, hun har varme øjne, og derfor må den, skal den opad højne! FALK. Ret så, min broder, dig har lykken brug for!
Jeg stempler lykkens messing ej som guld. Herr pastor, De må være som en vind! De unge græder Far! STYVER. Og fruen venter! STYVER. Den dame har ej sans for argumenter. FALK. Ja! STYVER. Jeg håber du har skiftet sind. FALK. Og hvorfor? STYVER. Å, det er da let forklarligt; du indser sagtens, det er uforsvarligt at gøre brug af konfidentielle meddelelser; dem må man ej fortælle.
Netop hjemvendt fra Sibirien havde hun straks meldt sig til Tjeneste paa ny i Ligaen i St. Petersborg, men var bleven raadet til øjeblikkelig at drage over Grænsen og for en Tid at opholde sig i Udlandet. Tillige med en Bunke Hilsener fra Vennerne havde hun bragt Andrey det bestemte Paabud om at være fornuftig og holde sig i Ro. Foreløbig var der ikke Brug for nogen af dem.
Men kongesagaerne og overhovedet de strengere historiske overleveringer fra denne fjerne tidsalder fængslede mig ikke; jeg kunde dengang ikke for mine digteriske øjemed gøre nogen dramatisk brug af stridighederne mellem konger og høvdinger, mellem partier og flokke. Det skulde først komme senere.
Dagens Ord
Andre Ser