United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Dine Diamanter opveje ingen af disse Dugdraaber paa mine Blomster. Men forfærd mig ikke! Dit Øje er skrækkeligere end din Tale. For Guds Barmhjertigheds Skyld, hvad vil du?» Den Fremmede har trukket sin Daggert. »Ikke dit Liv, men Blomsterne.» »Ja de ere Liv! Afsindige rør dem ikke! Ved din og min Salighed, de ere Liv, de ere Liv!» »Just derfor.
Mangen spænding, som livet op i hverdagslivets einerlei, var deres. Endelig havde de begge evnen til at nyde skadefrydens salighed. Det var ikke ubetinget smukt; men slig som forholdene nu engang laa an, var det sundt. Saa laa altsaa «Styggen» hin solhede sommerdag med stoppet maskine og drev udenfor moloen.
Dersom jeg var fejg, så havde jeg skreget til mig selv: hold inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl! Fy! Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men den anden, er ikke også han din søn? Og han er min tillige; mærk dig det! De har øjnene med mig, hvor jeg står og går. Jeg vil have fred i mit hus! Hvorfor?
Men kom vel ihug, at det er altsammen til eders eget fordærv, dersom I glemmer, hvad I tilsvor mig ved eders faders salighed. NILS STENSSØN. Glemme det? O nej, det kan I være sikker på, jeg ikke skal. Men I, som jeg har givet mit ord, sig mig hvem er I? NILS LYKKE. Mit navn er Nils Lykke. Dog vel ikke den danske rigsråd? NILS LYKKE. Jo netop. NILS STENSSØN. Og I skulde ? Det var selsomt.
Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Thi de høre ogsaa med til den samme Time jo, da hengivnest var min Tro, til den samme Time, da højest var min Salighed, da min Sjel var Himlen næst, Støvets Tanker længst ifra, lettest under Rædslers Tyngde. Thi det var jo just Sekunden, da jeg elsked Mine mest, da os Døden Alle fandt som os Rædslen sammenbandt, I hverandre sammenslyng'de og med Herrens Lov paa Munden, uden Knurren deriblandt.
Dagens Ord
Andre Ser