United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg står der og glaner opad Brandvagten og studerer , om det ikke skulde kunne lykkes at komme ind i en af Gangene, passe et Øjeblik, når Patroullen vendte Ryggen til. Jeg går opad Trappen og vil give mig i Snak med Manden, han hæver straks sin Økse til Honnør og venter , hvad jeg skal sige.

MARGIT. Det er ret nok; men kongens bryllup holdes i disse dage med stor pragt i Bergen, og der er Gudmund Alfsøn med. BENGT. Ja, og der kunde vi også have været med, såfremt min hustru havde villet. MARGIT. Og da får I vise, om I mægter at styre jert vilde sind. BENGT. Ja, mærk jer det. MARGIT. I rører ikke eders økse; hører I, Knut Gæsling!

BENGT. Hverken eders økse eller eders kniv eller hvad andet værge, I bærer hos jer. MARGIT. Thi da kan I ingensinde håbe noget svogerskab med mig. BENGT. Nej, det har vi fast bestemt os til. BENGT. Og når vi har bestemt os til noget, står det fast. KNUT. Det kan jeg lide, herr Bengt Gautesøn. Jeg har det samme sæt; og jeg har nu engang drukket svogerskab mellem os.

SIGURD. Fuldt rustet, med økse, spyd og skjold. HJØRDIS. God var dåden endda. Nu du, min husbond, nævne, hvad der tykkes dig hæderligst af dine bedrifter. Jeg vog to bersærker, som havde røvet et handelsskib; derpå sendte jeg de fangne farmænd hjem og gav dem skibet fri uden løsepenge.

Denne løftede Økse, der vender Eggen mod mig, farer mig som et koldt Hug gennem Nerverne, jeg blir stum af Rædsel foran denne væbnede Mand og trækker mig uvilkårlig tilbage. Jeg siger intet, glider blot mer og mer bort fra ham; forat redde Skinnet, farer jeg mig med Hånden over Panden, som om jeg har glemt et eller andet, og lusker bort.

HJØRDIS. Skal du holde det løfte, lån aldrig sværdet til dine brødre. GUNNAR. Hjørdis! Men hæng det heller ikke din faders stuevæg; thi der hænger det hos uhæderlige mænds våben. THOROLF. Sandt nok, Hjørdis, din faders økse og skjold har hængt der i mange år.

ERIK. Det var en vådesgerning, det kan jeg sværge . KNUT. Han løb imod mig med løftet økse; jeg vilde værge for mig og hug jeg uforvarende til. ERIK. Her er mange, som det. KNUT. Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betale den. MARGIT. Jeg kræver intet. Gud dømme os alle. Dog jo, ét kræver jeg; lad fare eders onde anslag imod min søster.