United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
GREGERS. Nej, det skal du nok få mig til at tro. HJALMAR. Nej, for jeg har ikke godt af det. Og her er ingen sumpluft, som du udtrykker dig. I den fattige fotografs hjem er taget lavt, det ved jeg nok, og mine kår er ringe. Men jeg er en opfinder, du, og jeg er familjeforsørger tillige. Det bærer mig oppe over de små vilkår. Ah, der kommer de med frokosten!
»Godt!« sagde jeg og tvang mig ind på Manden. »Jeg er lige glad, hvor det bærer hen. Jeg skal gøre mit Arbejde.« Han stod en Stund og så på mig og tænkte sig om. »Har du ikke faret før?« spurgte han. »Nej. Men som jeg siger Dem, sæt mig til et Arbejde, og jeg skal gøre det. Jeg er vant til noget af hvert.« Han tænkte sig atter om.
Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.
FRU INGER. Det var ham, så sandt der er en hævner over os! ELINE. Da stå mig himlen bi! ELINE. Jeg er hans trolovede for Gud. FRU INGER. Ulykkelige barn, hvad har du gjort? God nat, min moder! FRU INGER. Ha-ha-ha ! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste af mine døtre. Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun kanske bleven lykkelig på en måde.
Og du du blev bjørnens bane! SIGURD. Det blev jeg. I buret var mørkt, som under ravnens vinger; Hjørdis mente det var Gunnar, som sad hos hende, hed var hun af mjøden, hun drog en ring af sin arm og gav mig; det er den , du nu bærer. Og du blev natten over i buret hos Hjørdis? SIGURD. Mit sværd lå draget mellem os.
ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!
Min moder er god; alle mennesker er gode; jeg bærer ikke længere nag til nogen, undtagen én. NILS LYKKE. Undtagen én? ELINE. Ak, det er en sørgelig fortelling. Jeg havde en søster NILS LYKKE. Lucia? ELINE. Kendte du Lucia? NILS LYKKE. Nej, nej; jeg har kun hørt hende nævne. ELINE. Også hun gav sit hjerte til en ridder. Han bedrog hende; nu er hun i himlen. NILS LYKKE. Og du ?
Og så går du og bærer paa en slig mistanke, går og roder dig ned i alskens gamle rygter og bagvaskelser imod din egen far. Hør nu, Gregers, jeg synes sandelig, du i din alder kunde ta' dig noget nyttigere til. GREGERS. Ja, det turde nok være på tiden. WERLE. Så vilde kanske også dit sind bli' lettere, end det nu lader til at være.
Og da jeg således på en måde er eder bekendt, og da jeg derhos er eders moders gæst, så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem.
„Jeg bærer Dem,“ sa Dale. „Jeg bøier mig ned; se at komme op paa ryggen min. Det vil gjøre ondt; men kan De ikke, er det ute med
Dagens Ord
Andre Ser