United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvordan kommer I ? NILS LYKKE. til at modtage budsendelser frå Peder Kanzler? Det undrer eder nok? NILS STENSSØN. Ja, jeg skal ikke nægte det. Han har altid nævnt eder som vor bitreste avindsmand NILS LYKKE. Og derfor mistror I mig? NILS STENSSØN. Nej, det just ikke; men . Nå; fanden måtte gruble! NILS LYKKE. Det har I ret i.
Og da jeg således på en måde er eder bekendt, og da jeg derhos er eders moders gæst, så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem.
Men det vilde jeg dog nødig tro. NILS LYKKE. I mener ? FRU INGER. Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd eller som Peder Kanzlers forbundsfælle, at Nils Lykke tog sig for at gæste mig. Skulde jeg fejle, hvis jeg bildte mig ind, at I nede i Danmark kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder nyfigen efter nærmere at kende fruen på Østråt. NILS LYKKE. Det være langt fra mig at nægte
NILS STENSSØN. Ligesålidt, som I kender mig; thi jeg sværger eder ved Gud Fader selv: jeg er ikke grev Sture! NILS LYKKE. Alvorligt, herre? NILS STENSSØN. Så sandt som jeg lever! Hvorfor skulde jeg nægte det, hvis så var? NILS LYKKE. Men hvor er da grev Sture? Ikke så? NILS LYKKE. Mig? Nu da, hvor er han? NILS LYKKE. Deroppe? Fru Inger holder ham skjult på loftet?
GINA. Men sig mig nu, Ekdal, hvad havde der ble't af dig, hvis du ikke havde fåt en slig kone, som jeg? HJALMAR. En slig ! GINA. Ja, for jeg har da altid været ligesom lidt mere kontant og suffisant end du. Nå, det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre. HJALMAR. Hvad der var ble't af mig! GINA. For du var da på alskens gale veje, den tiden du traf mig først; det kan du vel ikke nægte for.
Jeg tager Brevene op fra Lommen, for med ét Slag at sætte Hans Pauli i Humør, når jeg kom ind. Han vilde vist ikke nægte mig denne Håndsrækning, når jeg forklared ham Omstændighederne, aldeles ikke. Hans Pauli havde så stort Hjærte, det havde jeg al tid sagt om ham . . . . På Døren fandt jeg hans Kort: »H. P. Pettersen, stud. theol. rejst hjem«.
Et Par Maaneders Hvile vil ikke kunne skade dig, og hvad Tania angaar, vil en saadan Ferie være af uvurderlig Nytte for hende. Hun vil faa Tid til at læse og studere. Thi du vil vel ikke nægte, at Kundskaber er nødvendige for en Revolutionist?“ „Nej, det vil jeg ikke!“ svarede Andrey. „Nuvel, saa er der da noget godt ved min Plan, som du ser.
Dagens Ord
Andre Ser