United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


ELINE. Hvis er, da ræddes jeg for at tyde eders ord. FRU INGER. Der er intet at ræddes for, ifald du ikke vil mistyde dem. Det er visselig ikke min agt at tvinge dig. Efter eget tykke skal du vælge og råde selv i denne sag. Ulveflokken fulgte hende i sporet; det gjaldt liv eller død; og hun kasted sine små bagud efter sig, en for en, for at vinde tid og frelse sig selv. FRU INGER Eventyr!

Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti mig vinked hver rosenblomme. Jeg trådte tyst kirkegulvet ind; presten stod højt i koret; han sang og læste; med andagt i sind lytted mænd og kvinder til ordet. Da hørtes en røst over fjorden blå; mig tyktes, at alle de billeder små vendte sig om for at lytte derpå. MARGIT. Hvad mere?

Hun sad en Bundt af rædsomme, våde Madrasser, som Børn havde ligget , og ned de små, der kasted Tomflasken imellem sig . . . . Alt dette stod jeg og , og jeg havde ingen Møje med at forstå alt, som foregik.

I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid

FRU STRÅMAND. Her er visst gæstebud FRU HALM. Å, hvilken snak! FRU STRÅMAND. For gør vi bryderi FRU HALM. Nej ingenlunde; De kommer tilpas, som tænkes kunde; min datter Anna blev forlovet just. lad mig vidne; elskov, kærligheden, det er en skat, som ikke møl og rust fortære kan, hvis der er noget ved den. FRU HALM. Men hvor det dog var smukt, De tog de små herind til byen med Dem.

SIGNE. Jeg skulde mægte at binde din vilje; jeg skulde mægte at fylde din hu! Å, tør jeg tro dig! GUDMUND. Det tør du forsandt. Hør mig, Signe. Medens årene randt tænkte jeg trofast både vinter og sommer eder to, mine fagreste blommer. Men jeg kunde ikke fuldt mine tanker forstå; da jeg rejste, var du som alferne små, som alferne små, der færdes i skove og lege som bedst, når vi drømme og sove.

STRÅMAND. Fire spæde vi har foruden disse her. FRU HALM. Ja . STRÅMAND. Tre af dem er for små til allerede at fatte tabet af en kærlig fader i stortingstiden. Nu jeg Dem forlader. FRU HALM. Å, hvorfor vil De alt tidlig ? FRØKEN SKÆRE. Jeg til byen og fortelle nyheden; hos Jensens véd jeg man går sent til ro; jo, tanterne blir glade, kan De tro.

Alle Ting indvirked mig og distrahered mig, alt, hvad jeg , gav mig nye Indtryk. Fluer og små Myg satte sig fast Papiret og forstyrred mig; jeg pusted dem, forat dem væk, blæste hårdere og hårdere, men uden Nytte. De små Bæster lægger sig bagud, gør sig tunge og stritter imod, deres tynde Ben bugner. De er slet ikke til at flytte af Pletten.

Jeg var også temmelig kvalm. Mit Hår vådt og koldt om min Pande; jeg rejste mig Albuen og ned Hovedpuden: vådt Hår også igen den, i små Dotter. Mine Fødder havde hovnet op inde i Skoene i Løbet af Natten, men de smærted ikke, jeg kunde blot ikke røre Tæerne stort, de var blevne for stive.

Foran til højre et karnapvindu med små, runde, blyindfattede ruder, og ved vinduet et bord med en mængde kvindesmykker. Langs væggen til venstre et større bord med sølvkruse, bægre og drikkehorn. I baggrunden dels sidder dels står Knuts mænd; et par ølboller går rundt mellem dem.