United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Aa nej, tvært imod!“ svarede den unge Pige alvorligt. „Tak,“ sagde Andrey. „De er nemlig langtfra fremmed for mig jeg synes, jeg har kendt Dem længe, førend jeg har set Dem. Georg har talt saa meget og saa begejstret om Dem!“ Tania rødmede og ærgrede sig over sig selv. „Vil De tillade mig at tale med Dem, som om vi var gamle Venner?“ vedblev han.
Jeg smiler, nikker kendt og indretter mine Ord, som om det var en Selvfølge, at jeg vilde komme tilbage engang. »Goddag!« siger jeg. »De kender mig kanske ikke igen?« »Nej,« svarer hun langsomt og ser på mig. Jeg smiler endda mer, som om det var bare hendes kostelige Spøg, at hun ikke kendte mig, og siger: »Husker De ikke, at jeg gav Dem en hel Del Kroner engang?
En dråbe solblod må i åren slå, hvis kærlighed skal skyde rod derinde, skal grønnes, gro, og frem til blomstring vinde. FRØKEN SKÆRE. Men Kina er et meget gammelt land, så theens ælde deraf sluttes kan STRÅMAND. Den var visst til før Tyrus og Jerusalem. FALK. Ja den var kendt, da salig herr Metusalem i billedbogen bladed på sin skammel
FRU SØRBY. Ja, vi har kendt hinanden i mange år. Det kunde såmænd engang ha' ble't til noget af hvert imellem os to. GREGERS. Det var sagtens godt for Dem, at det ikke blev. FRU SØRBY. Ja det må De nok sige. Men jeg har altid ta't mig i vare for at gå efter indskydelser. En kvinde kan da ikke kaste sig rent væk heller.
De havde kun kendt hinanden nogle faa Maaneder; men tilstrækkelig længe til at blive gode Venner, og den unge Piges Tilværelse havde aldrig været saa rig og mangesidet som nu, efter at hun havde truffet Georg.
Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber. Vasilys Ansigt havde ikke længer det jævne, noget sløve Udtryk, det plejede at bære. Rolig, behersket og ophøjet sad han der og forekom Andrey at være en hel anden end den Mand, han havde kendt.
GULDSTAD. Nej bi! SVANHILD. Skal jeg? GULDSTAD. Til De har svaret. Imellem os må alting være klaret; vi tre får tale ud af hjertet sammen. Vi tre? GULDSTAD. Ja, Falk, nu må vi kaste hammen. Til tjeneste. GULDSTAD. Så hør. Det er omtrent et halvt års tid vi har hinanden kendt; vi kævled FALK. Ja.
Han tog altid ind hos dem, naar han var i Dubravnik; ingen spurgte ham om hans Pas, han var simpelthen kendt under Navn af David. Han tog hjerteligt imod Andrey. „Du kommer akkurat i rette Tid,“ sagde han; „thi allerede i Morgen skal jeg rejse videre.“
De kunde sagtens få noget skriveri deroppe også. Og her har De jo ingen verdens ting, som kan hygge Dem og kvikke Dem op. Har jeg ingen verdens ting, som ! GREGERS. Ja, De har Hjalmar; men han har jo sine igen. Og en mand som De, der altid har kendt sig så dragen til det, som frit og vildt er Hjalmar, nu skal han se det! HJALMAR. Nej men, far, er nu det værdt? Det er jo mørkt Lad mig slippe frem.
Hvad er det, han vil mig? HJALMAR. Ingen ting; det er til mig, han kommer. EKDAL. Nå, så der er ikke noget på færde? HJALMAR. Nej visst ikke, nej. Ikke for det, ser du; jeg er ikke ræd, men Jeg vilde bare hilse Dem fra de gamle jagttomterne, løjtnant Ekdal. EKDAL. Jagttomterne? GREGERS. Ja, deroppe rundt omkring Højdalsværket. EKDAL. Nå, der oppe. Ja, der var jeg godt kendt før i tiden.
Dagens Ord
Andre Ser