United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
CURIUS. Og når jeg har ofret mit venskab for min kærlighed, hvad da? FURIA. Da har jeg glemt at Catilina var. Da er mit hverv tilende. Kræv ej mere! CURIUS. For denne pris jeg skulde ? FURIA. Nøler du? er da dit håb så svagt, at det ej bygger på, hvad en taksom kvinde skænke kan, når tiden først ? CURIUS. Ved alle nattens magter, jeg nøler ej! Han ene skiller os. Så lad ham falde!
„Og det slog mig,“ fortsatte han sin Tale, „at alle disse Rædsler kun var et svagt Sindbillede paa, hvad der daglig og overalt bliver forbrudt imod Tusinder, og at disse Lidelser aldrig nogen Sinde vil blive mindre eller holde op, hvis ikke vi bringer Ulykke, Skam og Trængsler over den Magt, der afstedkommer dem
Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber. Vasilys Ansigt havde ikke længer det jævne, noget sløve Udtryk, det plejede at bære. Rolig, behersket og ophøjet sad han der og forekom Andrey at være en hel anden end den Mand, han havde kendt.
„Der oppe er de politiske Fangers Celler,“ hviskede hun og pegede paa en Række Vinduer i øverste Etage, hvoraf nogle henlaa i Mørke, medens der inden for andre skinnede et svagt Lysskær. „Kan du vise mig Boris’ Vindu?“ spurgte Andrey med skælvende Stemme. „Det syvende fra Hjørnet; der er Lys, rimeligvis læser han. Levisbins er det femte og Kleins det tredje.
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
Man begyndte at gøre Indsigelser, først ganske svagt, saa mere og mere energisk. Forsøget burde gøres, selv uden Bomber! De var halvtredsindstyve Mand, rede til at kæmpe til sidste Bloddraabe, og der vilde endnu være Tid til at skaffe lige saa mange bevæbnede Mænd til, ja maaske endnu flere! Hvorfor opgive det hele? Men Andrey var ganske paa det rene med, hvad han vilde.
Og Lyset trænger ganske svagt ind i mit Sind igen, en liden Stråle Sol, der gør mig så velsignet varm. Og der blir mere Sol, et mildt, fint Silkelys, der strejfer mig så bedøvende dejligt. Og Solen blir stærkere og stærkere, brænder skarpt mod mine Tindinger, koger tung og glødende i min udmagrede Hjærne.
Gennem den åbne dør i baggrunden ses riddersalen i svagt månelys, som fra og til streifer ind gennem et dybt buevindu på den modsatte væg. Til højre udgangsdør; foran samme et vindu med forhæng. På venstre side en dør, som fører ind til de indre værelser; nærmere mod forgrunden et stort åbent ildsted, der belyser stuen. Den sidste er beskæftiget med at afpudse en hjelm.
Der min Fader sig forlysted med paa sine gamle Dage Fiskenet til mig at virke siden Synet blev for svagt til at drive om paa Jagt, saa han Afsked maatte tage.
Dagens Ord
Andre Ser