United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gunnar laa lutet utover vindueskarmen trist og ækkel tilmote. Gu faen om han var snerpet ellers men se Jenny slik . Uf . Og det var han selv, som hadde faat hende dradd med paa det der fra først av. For at kvikke hende op hun hadde gaat og sturet som en syk fugl de første maanederne. Ja han hadde tænkt naturligvis, at de to ondskapsfuldt skulde moret sig med at se paa de andre apekatterne.
Denne svale strygende luftningen, dette fri livet i skog og på vidder, mellem dyr og fugl ? Hjalmar, skal vi vise ham det? Å nej, nej, far; ikke i aften. GREGERS. Hvad vil han vise mig? HJALMAR. Å, det er bare noget sådant ; du kan få se det en anden gang. Ja, det var det, jeg mente, løjtnant Ekdal, at nu skulde De følge med mig opover til værket; for jeg rejser visst snart igen.
Arveligt, rimeligvis. Arveligt? GINA. Ekdals mor havde også svagt syn. HJALMAR. Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende. GREGERS. Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det? HJALMAR. Å du kan da tænke, vi nænner ikke at sige hende sligt. Hun aner ingen fare. Glad og sorgløs og kviddrende som en liden fugl flagrer hun ind i livets evige nat. Tak, tak, Hedvig. HJALMAR. Nej. Ikke smørrebrød nu.
LIND. Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl! FALK. Så? Levende, og ej i snaren kvalt? LIND. Vent bare lidt; nu er det snart fortalt. Jeg er forlovet! Tænk ! Forlovet! LIND. Ja! idag, Gud véd, hvor jeg tog modet fra! Jeg sagde, å, sligt lar sig ikke sige; men tænk dig, hun, den unge, smukke pige, blev ganske blussende, slet ikke vred! Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!
Dale gik til telefonen og ringte op Sir Ralph: „Nu er det ikke andet igjen at gjøre end at faa aeroplanet ut av hallen og gjøre en tur med det. Vil De komme over til os med det samme?“ „Jeg flyver som en fugl,“ svarte Sir Ralph og lo muntert. „Og slikt et veir til at flyve i!“ tilføiet han.
ELINE. Eder spørger jeg; thi det er eder, som skal svare for, at hun måtte lade sit unge liv. Glad var hun som en fugl om våren, da hun sejled fra Østråt for at gæste Merete i Bergen. Et år efter stod hun atter her i stuen; men da var hendes kinder hvide, og døden havde ædt sig ind i hendes bryst. Ja, I undres, min moder!
Da jeg veed vel ei hvordan Sjelens Virksomhed forhøjet og en Slummers Vægt paa Øjet samme Stund forenes kan; men jeg tænker samme Lov for en Sjels og Blomsts Behov: naar det mulmes lukker Øiet sig for Hiin, mens den dog, som Fugl i Luften, friest just sig da bevæger; Blomstens Glød af Duggen dulmes, medens Duften svømmer om dens sjunkne Bæger endnu mere stærk og fiin... Da , af Bølgens Surr bedøvet, lukte sig mit Øie til, og, af Nattemulmet sløvet, søvntilslørtes min Pupill.
Hører De! hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl, se der , der kom den frem af løvets skjul véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her på jord blev nægtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven for én kun skabt og for den enes have. Da gælder det, at fugl og ejer mødes, skal ej dens sang i fremmed have ødes.
Dagens Ord
Andre Ser