United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tvungen af Trang til at henvende mig til ham . . . . Skulde ikke vare ret længe, før jeg skulde betale det tilbage . . . . Når jeg fik Honoraret for min Avisartikel . . . . Han vilde gøre mig stor en Velgærning . . . . Endnu mens jeg talte, vendte han sig til Pulten og fortsatte sit Arbejde. Da jeg var færdig, han påskrå henimod mig, rysted sit smukke Hoved og sagde: »NejBare Nej.

Brødet kunde han fortjene med mit eget Lodspatent, hvilket selve Admiralen, om han slog sig nok saa galen, ikke havde kunnet mægte en saa gammel Karl at negte. Men hvad skeer? just otte Dage før det smukke unge Par skulde Bryllupssødmen smage, St.

Således han da ud nært Hold denne Mand, hvis Navn jeg hørte allerede i min tidligste Ungdom, og hvis Blad havde havt den største Indflydelse mig op gennem Årene. Hans Hår er krøllet og de smukke brune Øjne en Smule urolige; han har for Vane at støde lidt i Næsen nu og da.

LIND. Ja, jeg har fanget lykkens fagre fugl! FALK. ? Levende, og ej i snaren kvalt? LIND. Vent bare lidt; nu er det snart fortalt. Jeg er forlovet! Tænk ! Forlovet! LIND. Ja! idag, Gud véd, hvor jeg tog modet fra! Jeg sagde, å, sligt lar sig ikke sige; men tænk dig, hun, den unge, smukke pige, blev ganske blussende, slet ikke vred! Nej, kan du skønne, Falk, hvad jeg har vovet!

Og var det kun Pøblen alene?“ „Nej!“ svarede David med et Udtryk af dyb Sorg i sine store, smukke Øjne. „Men vi Jøder er nu en Gang tilovers iblandt alle Nationer. Alligevel er den tyske Arbejder den mest civiliserede og paa Vej til at nære bedre Følelser, og Tyskland er det eneste Land, hvor vi ikke føler os absolut fremmede.“ Han bøjede sit fine, ædelt formede Hoved og tav.

Tænk eder kun, min smukke elskerinde, min Livia, har troløst mig forladt, just nu, da alt, hvad end mig var tilovers, for hendes skyld jeg havde ødslet bort. STATILIUS. Din overdåd tilskrives dit uheld. CETHEGUS. Tilskriv det, hvad du vil; jeg giver ej mine ønsker slip; dem vil jeg stille tilfreds længe, som jeg det formår.

Alligevel var det ikke saa meget hendes Ord, der saarede ham, som den absolutte Ro, hvormed hun udtalte dem ikke en Sky gik over hendes smukke, unge Ansigt. Saa let var det altsaa for hende at forlade deres fælles Arbejde her. „Længes du saa meget efter at komme til Moskva?“ spurgte han bedrøvet.

Andrey gik hurtigt langs med Ligovsky Kanalen i Retning af Helene Zubovas Bopæl; han mødte hende i Gadedøren. Hun havde en lille Pelshue paa Hovedet og saa ung og frisk ud som selve den smukke Vinterdag. „Men er du der, Andrey!“ udbrød hun og rakte ham glædestraalende Haanden: „Jeg frygtede for, at du, efter hvad der var hændet i Dubravnik, vilde sidde endnu fastere end før dernede.

Med smil og øjekast de bød dig ind at sove, som de selv CATILINA. Ja, hvis jeg kunde! FURIA. Vær trøstig, genfærd af en fordums helt; din hvilestund er nær. Kom; bøj dit hoved; nu vil jeg smykke dig med sejrens krans. CATILINA. Fy, hvad er det? En valmuekrans ! Nu, ja, er ikke valmuer smukke? De vil lyse omkring din pande som en bræm af blod. CATILINA. Kast kransen væk! Jeg hader dette røde.

Derindenfor knælede Præsten, den ærværdige Adrian , med Bibelen opstrakt i de zittrende Hænder; ved hans Side hans trofaste Margaretha og omkring dem først Familiens Stolthed Bruden Katharina , der ilsomt havde fundet sin Plads: med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden om sin Brudgoms, Johans , den blomstrende Yngling; saa den fromme, nonneagtige Narcissa , med den fine Stribe af Rødt paa de dødblege Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes heltemodige Udfald; saa Hyacinth , den smukke, blaaøjede Dreng, og Søsteren, den slanke, fine Elisabeth ; den lille Benjamin og Tvillingsøsteren Anna , »Anna liden», med Hovederne i Moderens Skjød og bedækkede af Barnepigen, den gamle trofaste Magdalena ; og saa længst borte, næsten udenfor Kredsen, den ældste Datter Klara , hvis sørgelige Lidenskab for en fiendtlig Kriger maaskee Narcissas Trolovedes Banemand havde overgydt hendes Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens Medlidenhed, end man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker.