United States or Eritrea ? Vote for the TOP Country of the Week !


For da kom de saa langt bort fra hinanden. For han snakket om kjærlighet, men hendes kjærlighet saa ikke ut saan, som han trodde. Og hun kunde ikke forklare den med ord. Hun bare klamret sig til ham og det var ingen naade og ingen fyrstelig gave. Det var bare en liten fattig, tiggende kjærlighet, og han skulde ikke takke for den, men bare holde av hende og ikke si nogen ting .

Som syttenårig junker begyndte jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked endnu før ønsket var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min gave tilbage for min egen fod. Tro ikke, at jeg beklager mig.

HJALMAR. hundrede kroner, længe han har det nødig, det vil naturligvis sige, længe til han har lukket sine øjne. GINA. , er da han forsørget, stakkers. HJALMAR. Men kommer det. Det læste du nok ikke, Hedvig. Bagefter skal denne gave over dig. HEDVIG. mig! Alt sammen? HJALMAR. Du er sikkret det samme beløb for hele dit liv, skriver han. Hører du det, Gina?

SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?

Vasily saa fortabt ned paa sine Støvlesnuder og stak Haanden i Lommen; saa lagde han ydmygt og frygtsomt en lille Sølvmønt paa Hjørnet af Bordet foran den vrede Mand. „Foragt ikke min ringe Gave, Deres Højvelbaarenhed, det er kun lidt; men det kommer af et godt Hjerte,“ sagde han forknyt og bukkede.

Vi kan nok arbeide en stund ganske ærlig og ordentlig. Føle arbeidsglæden og. Men i al hemmelighet gaar vi og venter paa en endda større glæde, som vi ikke kan kjæmpe os til ved vort ærlige slit en, der skal komme som gave . Aldrig vil vi kvinder komme dit, at vort arbeide er os nok.» «Tror du, arbeidet alene er nok for en mand aldrigsa Gram rolig. «For Gunnar for eksempel er det slik.

Han selv maatte være i presteboligen det meste av tiden for at se til med arbeidet der. Mrs. Nelson var valgt av kvindeforeningen til at forestaa matstellet ved festen, og menigheten hadde ogsaa paalagt W. U. at han maatte forestaa indsamlingen til en gave for den nye prest. Men for at de nu kunde faa alt gjort, tok Mrs. Nelson med sig listen, naar hun for rundt og ordnet med maten.