United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men I glemmer nok, at fredløs mand er utryg, hvor han end vanker. FRU INGER. tal; jeg skal ikke formene jer det. OLAF SKAKTAVL. Det er nu snart treti år siden jeg eder for første gang. Det var Akershus hos Knut Alfsøn og hans frue. Dengang var I endnu fast et barn; men dog var I kæk som en jagende falk, og derhos stundom både vild og ustyrlig. Mange var de, der bejled om eder.

FALK. Nej, jeg har pegt målet, sæt nu over, min stolte Svanhild, hvis De springet vover. Vær kæk; vis, De har mod at være fri! SVANHILD. At være fri? FALK. Ja, det er netop frihed, at gøre heltud fyldest i sit kald; og De , det véd jeg, blev af himlen viet til værn for mig mod skønheds syndefald.

SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?

I min stille tanke jeg drømte tidt mig båren dens ryg, jog ud i verden vidt, jog kæk og tryg, mens vinden slog som frihedsflag dens manke! FALK. Ja det er gammelt. I den "stille tanke", der ænser ingen af os grind og skranke, der ræddes ingen for at bruge sporen; i gerning holder vi os smukt til jorden; thi livet er i grunden hvermand kært, og der er ingen, som et dødsspring vover!