United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
De har bevist, æstetisk og forfatterligt, at al min lykke var en dåres tro, at det, jeg tog for alvor, det var latterligt; nu kræver jeg, giv mig igen min ro, men giv mig den foruden bræk og mén FALK. De kræver, jeg skal lykkens hjemmel drøfte? STRÅMAND. Ja, De har kastet på min vej en sten, en tvilens sten, som ikkun De kan løfte.
Thi i slige Fortrin kunde Ingen hamle op imod den gode gamle underlige Emigrant, Hertugen af Montbrillant en Figur, der ikkun fandt i det hele Frankerige i hans eget Speil sin Lige: klædt, staffert, Frisuren reist som for hundred Aar tilbage som om fra Regentens Dage kommen var igjen en Geist.
FRU STRÅMAND. Nej, den er lig en blomst, som var så net; bi lidt den var nok grå nej, violet; hvad hed den nu ? Lad se den ligned dem, som ; nej, det er mærkeligt, hvor jeg er glemsom. STYVER. Hvert blomsterbilled går på halte ben. Den ligner snarere en blomster potte . ad gangen har den ikkun plads for én, men efterhånden kan den rumme otte.
SVANHILD. Ja det er sandt; men jeg har fundet min. Hvad har De gjort! Nej kun øje for øje, Svanhild, ikkun tand for tand! Nu får De ingen hilsen fra det høje, og ingen gave mer fra sangens land. Se, det er hevnen over Deres værk! SVANHILD. Mit værk? FALK. Ja Deres! Indtil denne time slog i mit bryst en sangfugl kæk og stærk. Se nu kan klokken over begge kime, De har den dræbt! SVANHILD. Har jeg?
Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Dagens Ord
Andre Ser