United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nogle Maaneder passerte, Nætter, Dage hun studerte; inden selv hun tænkte det, var en Dame hun komplet. Prisen højere, hver Gang Lorden nærmed sig, hun hang; og naar rasende han gik, kunde med et enkelt Blik Mary Ann om sine Fingre Lorden i hans Rasen slingre.

Han som Førster nemlig tjente hos Lord Norriscastles Far, og med Gamlens Valg det var, at hans Kammer didhen vendte, hvor han i sit Vindu kunde høre de gamle Lunde, paa den Gamledages Sang fra de tusind Blades Munde og de kjendte Jagthorns Klang. « Johnny! » havde Gamlen sagt «Jeg er træt af Lordens Jagt. Tag din Mary Ann tilægte!

Men, som raadet af min Far, næste Søndag allerede Mary Ann min Hustru var. Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften tænkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel sænkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.

Og hvad skulde jeg vel see een Gang ei, men hele tre? Paa den sidste Uges Jagter har jeg funden udenfor din Marys Dør Lordens egen Jagthest bunden. Derfor, om jeg raade tør, næste Søndag, om du agter ...» Far fik ikke udtalt før, jaget som af onde Magter, jeg til Mary Ann mig skyndte.

Dog, saa godt som hun var malt, havde jeg igjenkjendt alt, ved det første Blik jeg kasted, og af hendes Stemmes Tone, Mary Ann , min egen Kone, Mary Ann , min egen Viv. Men jeg satte Alt tilside; kun min Søn tilhjælp jeg hasted ... Ak, tilhjælp? nei, for at vide, om der skulde være Liv.

Mary Ann , ei mange Dage efterat hun op var bragt, skulde hjem fra Cherbourg tage, da hun ved Mylord, der sporte Rygtet efter paa sin Yacht, blev af nogle guldbesnorte franske Tjenere med Magt i en lukt Kalesche stukket og saa hurtigt ført, som Spandet Sæletøjet ud fik strukket, til Paris, til selve Lorden, til Paris o Navn forbandet! det vanhelligste paa Jorden!

Og o Gud! se efter nøje! er det Blænden i mit Øje, eller virkelig en Stribe glemmigeiblaa Røg, som hæver venlig sig af Husets Pibe? Da kanskee hun endnu lever: ... Mary Ann ... kanskee, kanskee? Og ved Himlens Gunst kanhænde faaer jeg inden Timens Ende Francis med, min Dreng, at see.» «Fa'r! her er han!