United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg vilde aldeles ikke have gjort nogen Modstand, jeg vilde tvertimod have hjulpet til. Himlens og Jordens Herre, en Dag af mit Liv for et lykkeligt Sekund igen! Mit hele Liv for en Ret Linser! Hør mig bare denne Gang! . . . .

Porten kaldes trang, og veien heter smal, Herrens naade har dog oplukket himlens sal; men her gjælder trænge, ja trænge sig frem ellers er himlen forloren. De som er kommet ind i Guds rike paa jorden, skal bevise det i kjærlighetens sind. „Alt hvad I vil at menneskene skal gjøre mot eder, det skal ogsaa I gjøre mot dem.“ Dette er en smal vei at gaa paa.

Hun var simpelthen en Himlens Herlighed, skulde jeg sige ham, et Æventyr. »Ja, jasagde Manden lidt betuttet. Hans Ro keded mig; jeg var bleven ophidset af min egen Stemme og talte i fuldt Alvor.

Og det sidste store lighedspunkt; se, hvor kulturens hånd har lagt sig tungt "himmelriget" i det fjerne østen; dets mur forfalder, og dets magt er sprængt, den sidste ægte mandarin er hængt, profane hænder alt besørger høsten. Snart "himlens rige" er en saga blot, et eventyr, som ingen længer tror ; den hele verden er et gråt i gråt; vidunderlandet har vi kastet jord .

Paul fordølges, til et Vildnis, hvor kun følges vilde Skjønheds Ordenslov Paradiis for Millioner Finker og Papilioner; og paany fra Himlens Blaa skyldfriblevne London vilde klare og forsoningsmilde Straaleblik af Solen faa, ja, det samme maaneblide, stjernestille, gyldenhvide Foraarssolskin, som paa Landet flyder, med et Gjenskin blandet, over Tagene af Straa. ...O saa yndigt Solskin mindes jeg den Dag vi Spithead peiled, da vi ind St.

Nu jeg frit, med Haand paalagt, Guds Velsignelse nedbeder, Himlens Væld af Saligheder, Brud og Brudgom, over Eder: Herre, sign du og bevar dette Rosenbrudepar! Herre, lys dit Aasyn over, Yndighed, som sig trolover! Herre, løft dit Aasyns Glands over Fromheds Brudekrands! Herren give dig sin Fred, elskende Uskyldighed!

Da det slet ikke hjælper noget, hvormeget jeg end forsøger, slynger jeg Benet mod Porten, fuld af det afmægtigste Had, henrykt af Raseri, råber og truer voldsomt op mod Himlen, skriger Guds Navn hæst og indædt og krummer mine Fingre som Klør . . . . Jeg siger dig, du Himlens hellige Ba'al, du er ikke til, men hvis du var til, skulde jeg bande dig slig, at din Himmel skulde dirre af Helvedes Ild.

...Men døer foruden andet Liv, døer ei som Du, der herligst lever naar hid i Maanens Glands Du svæver, og atter, naar Dig lyster, stiger op mellem Himlens Stjerneriger, derfor bliv! o Francis , bliv

Bedre husbond skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd, det være; her i landet gror ikke lykken for mig; den hvide gud kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde med; de gamle er ikke stærke, som før; de sover, de sidder halvt som skygger; med dem vil vi strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig himlens kongestol, og selv vil jeg sidde dig næst! SIGURD. Vel truffet, Hjørdis!

Forud se, hvad Perspektiver, Tepper liig, der rulles op, Hampshire '-Fjorden, ret som et Kaleidoskop, snevrende sig sammen, giver! Som forelskte i hinanden, nærme begge Kyster Stranden, saa at Fjorden mellem dem som en Flod sig lister frem. O, saa maae hedenfarne Saliggjorte kunne skimte gjennem Himlens aabne Porte Paradiserne fremglimte, som de engang skulle naae!