United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg har ventet dig i tyve Somre og kaldet dig i alle lyse Nætter, og når du sørged, har jeg grædt herinde, og når du sov, har jeg åndet dig dejlige Drømme ind! . . . . Og den skønne tager min Hånd og følger mig, leder mig frem gennem lange Gange, hvor store Menneskeskarer råber Hurra, gennem lyse Haver, hvor tre hundrede unge Piger leger og ler, ind i en anden Sal, hvor alt er af lysende Smaragd.

Og de vilde bringe mig til Prinsesse Ylajalis Slot, der en uanet Herlighed venter mig, større end nogen Menneskers er. Og hun selv vilde sidde i en strålende Sal, hvor alt er af Amatyst, i en Trone af gule Roser, og række Hånden ud mod mig, når jeg stiger ind, hilse og råbe Velkommen, når jeg nærmer mig og knæler: Velkommen, Ridder, til mig og mit Land!

Og når han kommer, vil jeg følge ham; da gør vi begge overfarten sammen, betræder begge Plutons stille sal. Jeg og som skygge følge skal hans skygge, hvor Catilina er, Furia være! Som åreslag det lyder. Det er de dødes færgemand, der kommer at hente mig. Nej, her her vil jeg vente! FURIA. Vær hilset, Charon! Er du alt beredt at føre mig som gæst til dødens haller? Her vil jeg vente!

Jeg hører graven til; hist er mit hjem; jeg er en flygtning fra de dødes dale; med dagens komme jeg ned til dem. Du tror mig ikke. Tror ej, jeg har siddet i Plutons sal imellem blege skygger? jeg siger dig, jeg var der ganske nylig, hinsides floden og de sorte sumpe. CURIUS. før mig did! FURIA. Dig? CURIUS. Ja; jeg følger villig, går selv din vej igennem dødens nat! FURIA. Det kan ej ske.

Porten kaldes trang, og veien heter smal, Herrens naade har dog oplukket himlens sal; men her gjælder trænge, ja trænge sig frem ellers er himlen forloren. De som er kommet ind i Guds rike paa jorden, skal bevise det i kjærlighetens sind. „Alt hvad I vil at menneskene skal gjøre mot eder, det skal ogsaa I gjøre mot dem.“ Dette er en smal vei at gaa paa.

Solen skinner herinde, i Gallerier og Gange går hendragende Kor af Musik, Strømme af Duft slår mig imøde. Jeg holder hendes Hånd i min, og jeg føler i mit Blod Forhekselsens vilde Dejlighed fare; jeg lægger min Arm om hende, og hun hvisker: Ikke her, kom længer endnu! Og vi stiger ind i den røde Sal, hvor alt er Rubin, en frådende Herlighed, hvori jeg synker om.