United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da jeg, rystet dybt, mig læner over Rælingen, paa Speilet tvende Sommerfugle seiled, tvende deilige Falæner trygge der forelskte leged, som om Brædtet var et grønt Eiland, op af Havet steget. En var hvid, meer hvid end bleget Snekkeskal derindpaa Stranden, blaa, meer dunkelblaa den Anden end Skjærsommerdags Azur i den tropiske Natur. Eller mon i Aandens Magt fri Gestalten ned er lagt?

Jeg tror næsten vi faar raad til at gi ham den nu,“ sa Sir Ralph tørt. „Men saa til forretninger igjen,“ sa Dale. „Vi maa faa dette skrinet ned til stranden med en viss fart, og saa komme avsted. Longley skulde ha ovationer fra os alle, naturligvis, for uten ham hadde vi ikke hat juvelskrinet. Men vi har vor ven Schultz at tænke paa. Sæt om vi hadde ham her

Dog de finde, ved en Taages Gjennembrud, ind og ud af de, meer end gammel Eeg, meer end Ertsens Strøg forgrente schakteskumle skjæromspændte slangesno'ede lange Fjorde; fare snelt som jaget Lom Fjeldene indunder, som lodret Bugterne omgjorde, og hvoraf den ene Bred hvinende udsender Vesten-, og den anden Østen-Blæsten, flyvende paa sorte Fjed Fjorden tverts og op og ned, tverts, saa Strimerne hinanden skjære lige langt fra Stranden, som i Troldes Ledingsfærd, hvori Kjæmperne ei synes, krydsende indbyrdes, brynes Tusinder af sorte Sværd.

Sir Ralph svarte, langsomt og tydelig: „Vinden vil drive Dere tilbake til kysten. Slip ut en del gas saa snart Dere naar stranden, og land der. Hører

Nogen minutter senere steg de andre fire ned ad stigen og begyndte at gaa bortover de glatte stener paa stranden. Tony hadde sit fotografiapparat med, og Jack sin boks til at samle rariteter

Dale mente ogsaa at dette var høist sandsynlig. Men nu var de kommet saa nær øen at de maatte tænke paa landingen. Stranden syntes at maatte være det eneste sted hvor det gik an at lande; men de var enige om at det ikke netop vilde bli nogen fin landingsplads. I langsom glideflugt nærmet de sig stranden i den hensigt at lande paralelt med sjøen, og saa nær trærne som mulig.

Dale snakket forhaabningsfuldt om hvad en videre gravning kunde bringe for dagen, da Sir Ralph pludselig avbrøt ham: „Hør, gutter!“ Da stanset alle og lyttet. Over bølgernes monotone brus mot stranden hørte de en undertrykt, men tydelig, rullende lyd, høist besynderlig og foruroligende lød den, og vanskelig at si hvorfra den kom. „Torden kan det være det?“ spurte Dale og lyttet anspændt.

Du sang viser for os, og du fortalte BJØRN. Ja, dengang var I fro og glad. ELINE. Ja, dengang, du! Da leved jeg vel et dejligt liv i eventyr og i mine egne tanker! Kan det være troligt, at stranden dengang var nøgen som nu? Var den det, mærked jeg det ikke.

Der er det skønt; der hersker stille fred; der triller bølgen lydløst imod stranden; der lægger han de trætte lemmer ned, og kølig aftenvind omvifter panden; den jager bort hver sorgens mørke sky; en trøstig ro blir i hans sind tilbage; der dvæler han og finder kvægsomt ly og glemsel for de svundne tunge dage. Den fjerne genlyd kun af verdens larm formår at trænge til hans lune bolig.

Lad i Portsmouth hine Rækker af Kaserner bli'e forladte, lad the Queens Tredobbeltdækker, Flaadens Skibe, et for et, blive op paa Landet satte, raadnende og søndersprukne, Hvale liig, der gispe, trukne op paa Stranden i et Net o før trende Aar er' rundne, Flaade, Fæstninger og By, Citadeller og Kaserner ville være overspundne af et Efevvildnis, svundne sporløst, som en Klase Stjerner, naar du søger dem paany, blevne borte i en Sky.