United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Spøk er utelukket, Jack,“ svarte Dale. „Men nu har jeg i tre minutter set paa noget som, hvis det ikke er øen, maa være noget som prøver paa at bedrage
„Vor stilling forekommer mig at være slik,“ sa Sir Ralph, „at selv om disse kjeltringerne er istand til at være foran os saa længe til de faar opsnappet to, eller endog tre av „nøklerne“, saa maa vi allikevel kunne naa dem igjen før de er ved selve øen. Og det er pointet, ikke sandt, gutter?“ Longley nikket.
Selv om de tok uheld og forsinkelser med i beregningen, trodde han virkelig de vilde kunne naa San Frananco før de andre, og saaledes være førstemand paa øen med den skjulte skat. „Og saa er det nok paa tide at bryte op,“ sa Dale. „Jeg tænker ikke det blir tale om at faa lægge sig i nat, gutter,“ sa han smilende til Longley og Kerr.
„Ja, jeg er fornøiet med disse motorerne,“ sa Kerr og gned sig i sine store og kraftige arbeidsnæver. Sir Ralph foreslog at de straks skulde ta en tur og inspicere øen. De kunde endda komme tilbake før det blev mørkt.
Tony tok kikkerten. „Ja, det er en stor dam, næsten som en indsjø. Det ser ut som den dækker hele toppen, akkurat som en kop fyldt med vand.“ „Ganske pudsig, ikke sandt?“ spurte Sir Ralph. „Men det er nok mere paa denne øen end vi kan se med én gang, det kan dere være viss paa. Den fordypningen kan være blit til ved et vulkansk utbrud, og er saa litt efter litt fyldt med vand og blit en indsjø.“
„Men hvad er saa tegnet?“ spurte Sir Ralph. „Et slags rids av øen og fjeldet,“ svarte Laroche. „De som ikke vet hvad de skal se efter, kan vistnok ikke finde ut dette; men for mig er det tydelig nok. Denne ring er den egte; det er der ingen tvil
Men gamle Granit-Girdlestone maa ha tilbragt adskillig tid her paa øen. Først grave dette rummet her til at gjemme skatten i, saa faa istand en kunstig sjø i fjeldfordypningen ved at stoppe for det naturlige lufthul i midten av det. Og saa en mekanisme med nogen stænger som løsnet de stener som bedækket bunden av sjøen, naar den lemmen paa avsatsen blev svinget rundt.
Longley rystet paa hodet, men sa at de maatte huske at øen sikkert var vulkansk. Sir Ralph nikket. Lyden hørtes fremdeles, men nu litt mindre tydelig. „Spørsmaalet er da om det er farlig; om vi kan risikere at hele øen synker i havet,“ sa Dale. „Eller at fjeldtoppen pludselig ramler ned over os?“ sa Sir Ralph med et litt tvungent smil.
Den eneste rettelse vi har tillatt os, er at vi har indskutt et og andet komma og semikolon. „Idet vi kom nærmere, saa vi at øen var lang og smal, og at vi nærmet os dens ene ende. Longley, som endnu saa temmelig sjaber ut, men selv forsikret at han var all right, fortalte os at det lille sted Komataja laa i den ene ende av øen ved foten av et bjerg, en 2-3 km. fra stranden.
HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos på bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der på øen.