United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men saa tyst paany var alt, at hver enkelt moden Draabe, som i Lønnebladets Kaabe ovenover mig nedfaldt, næsten som en Klokke klang i den hvalte mørke Gang. Da medeet før Foden kunde atter hæve sig til Skridt, mens jeg standsed for at grunde paa en Mistro endnu lidt.
Hvorledes det, mener du? GREGERS. Du har dukket under og bidt dig fast i bundgræsset. HJALMAR. Sigter du kanske til det næsten dødbringende skud, som har rammet far i vingen og mig også? GREGERS. Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige, at du er skamskudt; men du er kommet ud i en forgiftig sump, Hjalmar; du har fåt en snigende sot i kroppen, og så er du gåt tilbunds for at dø i mørke.
Vet du, hvad jeg hadde lyst til?» «Nei?» «Bli med dig hjem, Jenny. At vi drak te hjemme hos dig iaften. Gaar ikke det an.» «Jo naturligvis.» De begyndte at gaa nedover byen. De gik bakgaterne, og de gik arm i arm. I hendes mørke trappe tok han hende pludselig ind til sig.
Men i Skumringen jeg atter af en døsig Slummer vækkes ved at mine Hænder dækkes saa med Kys og saa med Taarer. «Anna, er du der, min Datter?» hvisker jeg; men intet Svar «Anna, kom dog til din Far! Uden Grund din Sjel du saarer med din mørke Selvbeskyldning. Damen, Hun, Uhyret har dræbt vor Elskling ved sin Hyldning.
Og han skyndte sig over den første del av pladsen, der hvor butikkerne laa med lyse ruter og trikkerne hvislet forbi ind mot de to halvrunde arkader, der liksom la et par krøkede armer om en del av pladsen og drog den ind i stilhet og mørke, ind mot den vældige mørke kirke, som skjøv sin brede trap nedover torvet helt ut i en muslingformet tunge paa midten.
Den uhyre og komplicerede Sammensværgelse, hvis udøvende Haand han skulde være, var allerede i fuld Gang og arbejdede sig langsomt fremad paa sin mørke, underjordiske Vej. En Aften, omtrent fjorten Dage efter Andreys Tilbagekomst til St. Petersborg, sad Advokat Repin i sit Arbejdsværelse og ventede paa sin Svigersøn.
Sligt mørke da; en kan knapt se frem for sig. HEDVIG. Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet end de kaninerne? EKDAL. Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske? HEDVIG. Ja men vildanden da? EKDAL. Hå hå; er du ræd, jeg skal skyde vildanden for dig? Aldrig i verden, du. Aldrig det. HEDVIG. Nej, du kunde vel ikke; for det skal være svært at skyde vildænder. EKDAL. Kunde ikke?
Alt var graahvitt av vassen marssne bare deres fotspor stod mørke bak dem. Han forsøkte at konversere barna spurte, og de gav sine betænkte og forbeholdne svar. Men paa hjemveien var det barna, som spurte og han svarte uforbeholdent, vidtløftig, smigret. De hadde set billeder av cowboys i Arizona og kokoshøst paa Fillipinerne.
Det var endnu ca. 1500 km. igjen, en strækning som de mente at kunne klare inden midnat. „Men hvordan skal vi kunne lande i mørke paa ukjendt grund, Dale?“ spurte Sir Ralph. Flyveren svarte: „Vi faar bruke lyskasteren, og kredse om til vi finder en aapen plads. Vi kan ikke tape alle de timerne til det blir lyst.“
Og han gik tilbake igjen, til obelisken midt paa pladsen og stod der og stirret mot den mørke kirke, og han la hodet bakover og fulgte med øinene den smekre stennaal, som pekte ret ind i aftenhimmelen, der de sidste skyer var sunket ned paa takene over i den kant, han var kommet fra, og de første stjerner boret sine funklende lysnaaler ut av mørket, som tok til at tætne deroppe.