United States or Pakistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bill kunde saa av driften vælge sig ut de feteste og fineste eksemplarene og skyte dem ned i ro og mak, mens de stormet forbi ham i sin ringgalop. Naar han hadde dræpt saa mange, han ønsket, kanske bare nogen faa, undertiden op til et halvt hundrede, holdt han op med at skyte og gav resten leilighet til at flygte.

«Ja for halvandet tusen. Det har vi jo snakket om saa mange gange før.» «Ja, men om vi sælger saa beholder vi jo jobben for dagløn.» «Og bliver andenmands slaver for resten af vort liv. Tak, men det bliver der ikke noget af.» «Hvorlænge kan du holde det gaaende? Et halvt aars tid?» «Ja til nødAtter pause. «Om vi assureret «Styggen», Dick. Ja mod totalforlis selvfølgelig

De var nu bare 150 fot over jorden, og skulde netop flyve tvers over rydningen i den ene ende av den. Midt paa den aapne plads, og med agterenden mot dem, stod det strandede monoplan. Paa platformen bak styretaarnet laa et halvt dusin mænd, tre paa hver side, med geværerne støttet mot rækverket.

Monoplanet hadde svinget halvt om, og hvis de bare hadde løpet paa slet mark men her, paa disse stenene! Hvad var der saa andet at gjøre end at kaste sig overende og be om at bomben heller ikke denne gang maatte træffe dem? Monoplanet var kommet rundt, fløi endda litt lavere, og kom ubarmhjertig mot dem. Nu var det saa lavt at de hørte motorerne snurre like over sig.

Da Andrey tog Afsked, sagde Georg halvt spøgende, halvt i Alvor: „Jeg haaber ikke, at du bliver skinsyg, fordi jeg ledsager Tania til Moskov?“ „Aa nej, slet saa dybt er jeg ikke falden!“ svarede Andrey og

Begge motstandere befandt sig nu tilfots, bare et snes skridt fra hverandre, og begge fyrte paany. Bill hørte kulen hvisle forbi øret sit, men selv ramte han høvdingen i brystet. Indianeren var dog ikke død. Han reiste sig halvt op med hævet tomahawk; men i samme nu var Bill over ham med kniven sin og plantet den i hans hjerte like til skaftet.

Deilige blaa, gjennemsigtige safirer laa og kappedes i skjønhet med de herligste, dyprøde rubiner. Synet var slik at det aldeles overvældet dem alle og gjorde dem maalløse. De simpelthen bare stod og maapet. Sir Ralph grep halvt mekanisk ned i haugen og tok op en haandfuld ædelstener. De formelig lynte i solskinnet. Næsten likesaa mekanisk spurte han: „Hvad tror Dere alt dette er værd?“

Seer du der ved Byens Ende, Stranden nær, dog halvt begravt mellem Træer af Slottets Lunde? Jeg forglemte det var lavt og at Træerne maae groe. Det var Grunden, at jeg kunde ei i Fjernet strax det kjende eller mine Øine troe. Og jeg gjør det knapt endnu.. Kammerat, se efter du!» «Der! Hvorhenne? Der du peger?

Hun lette i kassen med sit raderværktøi. Det spidse trekantede skavjern hadde hun kommet til at tænke paa om natten. Før hadde hun sommetider halvt i lek med sig selv sat det mot pulsaaren. Jenny tok det op, saa paa det prøvet det med fingeren. Saa la hun det tilbake og tok en foldekniv. Hun hadde kjøpt den i Paris den hadde korketrækker, hermetikaapner og mange blade.

Mormonene som et halvt snes aar i forveien var utvandret til distriktene ved den store Saltsjø i Utah, bød dengang regjeringen i Washington trods og betragtet sig halvveis som uavhængige.