United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og desværre flux naar Blunden er med Nattens Timer svunden, lukker den sig over dem som om sine Perler Bundens Musling stærk, af Polypens Arm berørt, hurtigt, hurtigt før Sekundens svage Dødssuk hen er ført, en Passionsblomst liig om sine korsbetegn'te, straalefine Stjerneblommers Underværk.
Og dog, havde jeg vidst det jeg nu ved, da tør jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så stærk en magt. Nu vel, Sigurd, et usaligt spil har skilt os ad i lange år; nu er knuden løst; de tider, som kommer, skal give os vederlag. Det kan ej ske; vi må jo skilles igen. HJØRDIS. Det må vi ikke.
Hist see Englands Grundvold stærk: muslinghvid Cement fra Grunden! Frihed har sit Forsvarsværk midti Havet funden. Gud har bygget om dens Hjem stærke høie Bastioner netop hvor det vender frem mod Europas Throner. Shakespearcliffens hvide Hvælv vesterud er Marmorfoden, hvorfra Seirens Dronning selv stolt behersker Kloden.
Nej De har ret; da var det børneværk; men De har vakt mig til et bedre virke; midt indi stimlen står den store kirke, hvor sandheds røst skal runge ren og stærk.
Så stærk var han igår da han tog Thorolfs lig på ryggen; så stærk var han, mens de grov på haugen; men da de alle var lagt derinde, og jord og stene kastet over, da tog sorgen ham; da var det som han sluknede. SIGURD. Såsnart uvejret stilner af og jeg får endt min handel med Gunnar herse. DAGNY. Og så vil du købe land og bygge dig en gård og aldrig fare i leding mere?
Og jeg stak atter Hånden med Pengene i Lommen og gik. Udenfor en Madkælder i Storgaden standsed jeg og overvejed koldt og roligt, om jeg skulde driste mig til at nyde en liden Lunch allerede straks. Jeg horte Klirren af Talærkener og Knive indenfor, og Lyden af Kød, som bankedes; dette blev mig en altfor stærk Fristelse, jeg trådte ind. »En Bif!« siger jeg.
Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer itil hallen med mange mænds følge! Hvor er Thorolf? Ørnulf har sagt, han skal skære et skib til mig med mange, mange hærmænd i stavnen. ØRNULF. Prise må jeg alle gode vætter at ikke Thorolf fulgte med; thi hvis også han, nej, så stærk jeg end er, det havde faldet mig for tungt at bære. Men hvi kommer han ikke?
Jeg åbned en Knap eller to i hendes Liv, og jeg skimted hendes Bryster indenfor, hvide, runde Bryster, der titted frem som to søde Vidundere bag Linnedet. »Må jeg få se!« siger jeg, og jeg forsøger at åbne flere Knapper, gøre Hullet større; men min Bevægelse er for stærk, jeg kommer ingen Vej med de nederste Knapper, hvor desuden Livet strammer på. »Må jeg bare få se lidt . . . . lidt . . . .«
AURELIA. Kun et øjeblik. Frit og ædelt var hans hjerte, stærk hans sjæl og god, til et giftfrø den omklamred med sin slangerod. FURIA. Friskt og grønt er og platanens løv i brede lag, til dens stamme kvæles i en slyngvæksts favnetag. AURELIA. Der forrådte du dit ophav! Denne stemmes klang gav fra Catilinas læber genlyd mangen gang.
Hvad kom det nu ham ved, om jeg i dette Øjeblik stod og skrev på en udmærket Klimaks til en Artikel for »Kommandøren«? Herregud, hvor det var plat umuligt for mig at holde mig oven Vande, hvad jeg end prøved med! Jeg stod der en Times Tid, Konstablen gik sin Vej, Kulden begyndte at blive for stærk til at stå stille i.