United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Naa, endelig mødes vi!“ sagde Boris med et uhyggeligt ironisk Smil. „Du havde nok ikke tænkt at skulle træffe mig!“ „Nej, det havde jeg ikke,“ svarede Andrey, „for jeg troede, at du var død!“ „Det er vi ogsaa; men vi kom for at holde dig med Selskab, og Zina sender dig Brev. Kan du kende Botcharov? Han har taget en Ligdragt paa bare for Kommers! Men du kan godt komme til at se ham!“
ELINE. O, så lad mig endnu en eneste gang se dig ind i øjnene, førend du forlader mig. NILS LYKKE. Hvor kan du tvile på det? Er du ikke fra nu af min trolovede? Men vil du også være mig tro, Eline? Vil du ikke forglemme mig, inden vi atter mødes? ELINE. Om jeg vil være dig tro? Har jeg da længer nogen vilje? Mægted jeg vel at være dig utro, selv om jeg vilde det?
„Naa, hvem ved, hvorledes det kan gaa!“ sagde den uforsagte Frihedsmand med et stolt Kast med Nakken. „Vi mødes nok udenfor en Gang! Fængselsmurene er høje, men en Ørn stiger dog endnu højere! I
Zina ønskede at tale med Repin om Sagen og opfordrede Andrey til at følge hende derhen. Andrey beboede nu sine egne Værelser i Pesky, ikke langt fra Zina, saa at de meget nemt kunde mødes. Det kom Georg meget tilpas, at den unge Kone vilde ledsage Vennen til Advokatens Hus; thi han selv kunde saa gaa lidt tidligere end de andre.
Udenfor paa Gaden tilkastede de hinanden et hurtigt Afskedsblik, rimeligvis skulde de aldrig mere tales ved. De tog Vej i forskellig Retning og skulde først mødes i det afgørende Øjeblik.
En af os måtte jo vige; Gunnar var min ven; på anden vis kunde jeg ikke handle. Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en anden kvinde. HJØRDIS. Og fik hende kær? SIGURD. Jeg lærte at skatte hende; men der er kun en kvinde, som Sigurd har elsket, og det er den kvinde, som var ham gram fra den første dag de mødtes. Farvel, Gunnar herses hustru; vi mødes aldrig mere. Nej bliv!
Hører De! hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl, se der , der kom den frem af løvets skjul véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her på jord blev nægtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven for én kun skabt og for den enes have. Da gælder det, at fugl og ejer mødes, skal ej dens sang i fremmed have ødes.
En Politibetjent står nogle få Skridt borte og iagttager mig; han står midt ude i Gaden og lægger ikke Mærke til noget andet end mig. Idet jeg slår Hovedet op, mødes vore Øjne; han havde kanske stået der i længere Tid og bare set på mig. Jeg tager min Hat op, sætter den på og går hen til Manden. »Ved De, hvormange Klokken er?« siger jeg.
Dagens Ord
Andre Ser