United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
HJALMAR. Ja, det er jo det, jeg har sagt hele tiden. EKDAL. Hm hm hm. Hvad er det du vil? HEDVIG. Jeg vilde bare ind til dig, far. Jeg synes, du går sådan og snuser omkring. Skal du passe på kanske? HEDVIG. Nej slet ikke det. HJALMAR. Hvad tar mor sig til derude nu? HJALMAR. Å nej. Det er bedst, jeg bli'r alene om det alt sammen, så længe kræfterne slår til.
Mørket havde besat min Tanke og lod mig ikke et Øjeblik i Fred. Hvad om jeg selv var bleven opløst til Mørke, gjort til ét med det? Jeg rejser mig op i Sengen og slår ud med Armene. Min nervøse Tilstand havde ganske taget Overhånd, og det hjalp ikke, hvormeget jeg forsøgte at modarbejde den.
Men I er ikke Sten Stures søn Nils. Navnet slår ialfald til. NILS STENSSØN. Ganske sandt; men Gud må vide, med hvilken ret jeg bærer det. Min fader har jeg aldrig kendt; min moder var en fattig bondehustru, som blev plyndret og slåt ihjel i en af de forrige fejder. Peder Kanzler var just dengang ved hånden; han tog sig af mig, fostred mig op og lærte mig våbenhåndværket.
Den brede brystning var som skreven fuld af fremtidsveksler på poetisk guld; hver vinge var en bundt af epigrammer, som slår i vejr og vind, men ingen rammer; den lange hale var et tidens digt, der skulde synes slægtens fejl at piske, men som kun drev det til så småt at hviske om et og andet, der har brudt sin pligt. Slig lå De magtesløs for mig og bad: "Å, sæt mig op i vester eller øster!
FALK. Der gives og en kærlighed de boeuf; den slår sin mand for panden i romaner, og skal nok spores fra og til i tøf- felhæren under ægteskabets faner. Kort, der er lighed, hvor De mindst det tror. Således siger jo et gammelt ord, at theen lider, mister noget af et aroma, som i plantens indre bor, ifald til os den føres over havet.
En Politibetjent står nogle få Skridt borte og iagttager mig; han står midt ude i Gaden og lægger ikke Mærke til noget andet end mig. Idet jeg slår Hovedet op, mødes vore Øjne; han havde kanske stået der i længere Tid og bare set på mig. Jeg tager min Hat op, sætter den på og går hen til Manden. »Ved De, hvormange Klokken er?« siger jeg.
Så knuger naget også dette hjerte; som dit af hadet, hærdes det til stål; som dig, mig røvedes hvert håb, jeg nærte; mit levnet er som dit foruden mål. Og dog jeg gemmer taus min kval, mit savn; og ingen aner, hvad der gløder i mig. De håner og foragter mig, de usle; de fatter ej, hvor højt mit hjerte slår for ret og frihed, og for alt, hvad ædelt bevæged sig i nogen Romers sind.
»Nå,« siger han, »det er et skrækkeligt Vejr.« Hvad skulde denne Omvej til? Hvorfor tog han mig ikke med en Gang? Jeg blev rasende og sagde: »Jeg kommer altså ikke, forat prate om Vejret.« Denne Heftighed forbløffer ham, hans lille Høkerhjærne slår Klik; det havde slet ikke faldt ham ind, at jeg havde bedraget ham for fem Kroner.
DEN FEDE HERRE. Ja, men bagefter, bagefter, min kære kammerherre! EN TREDJE HERRE. Jeg hører, mokkaen og maraschinoen skal kredentses i musiksalen. DEN FEDE HERRE. Bravo! Så kanske fru Sørby spiller os et stykke. Bare ikke fru Sørby snart blæser os et stykke, du. DEN FEDE HERRE. Å nej såmænd; Berta slår ikke hånden af sine gamle venner. Jeg tror ikke nogen la' mærke til det, Gregers. Hvilket?
Dagens Ord
Andre Ser